Tag med vandflyver til Århus! Tag med vandflyver til Århus!

Prøv den nye spektakulære rute fra Den Lille Havfrue til Århus Havn, som åbnede i juni 2016

Tekst og fotos: Erik Pontoppidan
Copyright: Erik Pontoppidan





Sjældent har jeg oplevet en mere afslappet ind- og udtjekning end på denne tur. Ingen sikkerhedstjek eller paskontrol, og gaten er en bådebro.


Kør på cykel ind til Nordre Toldbod lige ved siden af Den Lille Havfrue og stig om bord i en vandflyver, som efter ca. 45 minutter lander i Århus Havn.

Lyder det udansk, ekstravagant eller som en syret fortælling a la en forlængelse af den gamle Beatlesfilm "Yellow Submarine"? Måske, men det gjorde jeg i starten af august 2016. Som den flynørd, jeg er, var det noget, der SKULLE prøves. Også fordi jeg aldrig rigtig har været i Århus.





Jeg spottede med rimelig sikkerhed en enkelt forretningsrejsende med slips blandt passagererne. Resten var ubestemmelige bortset fra et par stykker, der som jeg bekendte sig som flynørder. Og den ene af piloterne var både humoristisk og afslappet, med shorts og sandaler. På hjemturen var der en polterabend-turist med, der havde fået turen som gave.

Nordic Seaplanes åbnede ruten her i sommer, og konceptet er jo fantastisk. Man flyver fra centrum til centrum i lav højde i et lille fly (en renoveret Twin Otter fra 1976), som kan rumme 17 passagerer. Og udover den hurtige transport får man en alternativ flyoplevelse med flotte udsigter over det danske sommerland.

Jeg spottede med rimelig sikkerhed en enkelt forretningsrejsende med slips blandt passagererne. Resten var ubestemmelige bortset fra et par stykker, der som jeg bekendte sig som flynørder. Og den ene af piloterne var både humoristisk og afslappet, med shorts og sandaler. På hjemturen var der en polterabend-turist med, der havde fået turen som gave.




Det nye kulturhus Dokk1 ved Århus Havn er et imponerende sted. Det rummer blandt andet Aarhus Hovedbibliotek, som er det største offentlige bibliotek i Skandinavien. Desuden huser det Borgerservice, en multisal til teater, filmfremvisning, koncerter og en børneteatersal. Nederst i huset ligger Europas største automatiske p-anlæg med 1000 underjordiske parkeringspladser. Den kommende letbane i Aarhus får en station under Dokk1, som forventes at tages i brug fra 2017.

Fra Århus Havn vandrede jeg ind til mit hotel på Banegårdspladsen i Århus C. hvor jeg havde booket en hotelovernatning. Og jeg må sige, at jeg fik udnyttet mit ophold i Smilets By optimalt. På ankomstdagen spiste jeg frokost på en restaurant i Latinerkvarteret og besøgte det imponerende kunstmuseum Aros. Og den følgende dag besøgte jeg blandt andet den yderst seværdige Gamle By, som byder på masser af helt unikke oplevelser.


Klik på nedenstående billeder for at forstørre dem og få at vide, hvad de forestiller!



Kl. 18 den følgende dag fløj jeg tilbage til Gefion-springvandet, Havfruen og min cykel ved Nordre Toldbod. Hjemturen var flottest, for her var det næsten skyfrit, så man havde fantastiske udsigter over det danske sommerland. Det var især imponerende og interessant at passere over det centrale København, hvor man som gammel Frederiksbergborger kunne genkende næsten alt. Og der var som sædvanligt samlet en kødrand af turister foran Den Lille Havfrue. De stirrede måbende ud på det lille fly som om vi var kommet hjem fra Månen!

Og prisen? I sommerferien 2016 til og med 5. august kostede en enkeltbillet cirka 980 kroner. Herefter er prisen steget til det dobbelte.




Det er altid imponerende at flyve over det centrale København i lav højde. Som her over Sankt Jørgens Sø med Planetariet (tv).



Klik HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.
Klik HER, hvis du vil kontakte mig.