Denne vidunderlige bog bør læses af enhver, der holder af at rejse! Man kan undre sig over, at forbavsende mange af de yngre, rejselystne backpackere hverken har hørt om den eller har læst den.

Bogen handler meget kort fortalt om en dansk ekspedition, som blev udsendt til Mellemøsten og den arabiske halvø i 1761 af den danske konge Frederik V. Det lykkelige Arabien har siden oldtiden været betegnelsen for den sydvestlige del af den arabiske halvø - det område, der i dag hedder Jemen. Fem videnskabsmænd og 1 tjener drog i 1761 ud på en rejse, som kom til at vare i 7 år og gav anledning til oplevelser, som vakte stor opmærksomhed i hele samtidens Europa. Den eneste af de fem, der vendte levende tilbage, var den unge astronom og landmåler Carsten Niebuhr.

Lyder en beretning om en ekspedition fra 1761 kedelig og støvet? - så læs bogen og døm selv! Den er efter mening spændende som en kriminalroman, og til forskel fra romangenren, så er denne bog fra først til sidst en beretning om begivenheder, som HAR fundet sted. Thorkild Hansens bog er skrevet på grundlag af historiske kilder fra Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet, dvs. primært ud fra breve og dagbøger fra rejsedeltagerne. De giver indblik i en rejse fyldt med strabadser, intriger, spændende oplevelser og et meget levende tidsbillede fra 1700-tallet. Det er ikke bare en beskrivelse de meget fremmedartede lande, der besøges undervejs. Mindst lige så spændende er beskrivelsen af fællesskabet og samarbejdet i ekspeditionen, som næsten slider mere på rejsedeltagerne end alle de andre problemer, de møder ude i Orienten og Mellemøsten. De fleste af deltagerne tilhørte eliten af den tids videnskabsmænd og humanister, og meningen med rejsen var at indsamle viden om en masse forhold, som var helt ukendte dengang: Planteliv, dyreliv, fremmede kulturer, traditioner, geografi, og ikke mindst kristendommens hellige steder fra bibelen skulle undersøges. Det hører med til bogens pointer, at den eneste, der nåede levende hjem til Danmark efter de 7 år, "kun" var almindelig landmåler af uddannelse og stammede fra en ydmyg landsby i den tyske del af marsklandet ovre ved Vesterhavet. Alligevel var han den eneste, som bragte værdifuld viden med hjem, der kunne bruges af eftertiden, og det er først og fremmest hans navn, ekspeditionen er knyttet til.




Carsten Niebuhr iført den fornemme araberdragt, han modtog som gave fra imamen i Sana.
Kobberstik af I. F. Clemens. Illustration fra bogen.


Selv om en rejse til Mellemøsten og Orienten dengang var livsfarlig sammenlignet med vore dage, så misunder jeg alligevel den oprindelighed og forskellighed, man kunne få med hjem ved at tage ud på en rejse for 250 år siden. Dengang var verden ikke et indkøbsnet af flyveruter og bonuspoints, og det var i det hele taget ikke nødvendigt at rejse særlig langt væk for at opleve noget fremmed og eksotisk. Det får man blandt andet bekræftet ved at læse H. C. Andersens rejsebeskrivelser fra Europa, som oven i købet er skrevet et helt århundrede senere.

Før Thorkild Hansen skrev Det lykkelige Arabien var denne ekspedition kun kendt af en håndfuld historikere og lægfolk. Efter at bogen udkom i 1962 er ekspeditionen nærmest blevet en del af den danske kulturarv på linie med solvognen og guldhornene, og Carsten Niebuhr har fået et helt institut i København opkaldt efter sig. Slet ikke så ringe endda!

"De fleste mennesker bærer inde i sig et billede af barndommens kyst, og mens alle livets andre indtryk langsomt fortoner sig og slettes ud, bliver dette billede stærkere og stærkere. Marehalmen, som stod stille i varmen; bølgerne, der bar lyset ind mod kysten og lod det blive liggende på den hvide forstrand. Sådan var det engang, og nu søger man det alle steder igen, nogle rejser helt til verdens ende for at finde det land igen, men ingen kyststrækninger kan bringes til at passe, og de, der kommer allerlængst væk, helt derud, hvor man for alvor begynder at huske det glemte, dem ser man næsten altid vende tilbage, plaget af deres Odysseus-længsel indtil det øjeblik, de kan lukke deres livshorisonts storcirkel i netop den egn, hvor de brød op. Alle mænd, der bliver meget gamle, fabler om at gå hjem." Citat fra bogen. Da Carsten Niebuhr kom hjem fra den lange rejse, levede han et stille og roligt liv i 35 år som landskriver i Meldorf i Dietmarsken.

v  v

v  v

v  v

v  v

Klik HER for at at se hovedmenuen for mine favoritbøger.
Klik HER for at se hovedportalen for min hjemmeside.