Denne side er en hyldest til en gammel dame, som i 5 år kom til at sætte et stort præg på den offentlige debat i Danmark. Elvira har været elsket og savnet af mange siden hun i 2004 fik en tartelet med skinke og grønærtestuvning galt i halsen og døde.
Næsten alle danskere over 40 har mødt en Elvira Mortensen. Som kunde hos købmanden i den lille provinsby, ved pensionisternes bankospil, som lytter til Jørn Hjortings hedengangne "De ringer - vi spiller", som en fjern slægtning fra vores bedsteforældres tid, som figur i mange romaner og film. Men den rigtige Elvira havde en af hovedrollerne i Politikens "At Tænke Sig", hvor hun udtalte sig om alt mellem himmel og jord og kommenterede aktuelle begivenheder i perioden 2000-2004. Interesserede kan læse hendes kommentarer i bogen "Elvira - forkortet af redaktionen". Fru Elvira Mortensen: In memoriam. Af Ole Rasmussen og Gorm Vølver. Politiken, 2004. 103 sider, illustreret. En perfekt gave til andre eller til sig selv, hvis man har hang til sort humor.
Her er et par guldkorn fra Elviras glansperiode som debattør på Politikens bagside. Nederst et par mindeord fra Fru Thomsen i Garnøglen og fra Homo-købmanden, begge bosiddende i Pandrup. Det hele er hentet fra Ole Rasmussen og Gorm Vølvers bog, som er nævnt ovenfor.
MADNYDT
Fru Elvira Mortensen, Flauenskjold - bryder sig ikke om rosenkål
Den 97-årige fru Elvira Mortensen, Flauenskjold, kan ikke forstå, at spiseforstyrrelser skulle være så stort et problem blandt unge mennesker:
"jeg kan ikke forstå, at spiseforstyrrelser skulle være så stort et problem blandt unge mennesker", siger fru Elvira Mortensen og tilføjer: "Det er i hvert fald ikke noget problem for min søn, som aldrig kommer og besøger mig, for han spiser alt, hvad man sætter for ham, hver gang han er her, altså lige bortset fra rosenkål, men det kan jeg nu heller ikke lide, for de giver så meget luft i maven, for eksempel kan jeg huske engang, da vi var til guldbryllup hos min afdøde mands afdøde onkel og tante i Ranum, hvor de serverede rosenkålsgratin, så jeg måtte lukke luft ud, hver gang der blev råbt hurra, det lykkedes nu også meget godt, bortset fra at jeg ramte ved siden af en enkelt gang, da jeg troede, at det var blevet tid til et af de lange, og jeg har heller aldrig selv haft problemer med at tage føde til mig, sådan som min søsters mosters niece fra Farsø, som altid sidder og stikker til maden, hvis det altså ikke er nogle af disse hersens nymodens retter som dem, Kirsten Hüttemeier laver i "Familie Journalen", jeg kan huske, at jeg engang prøvede at lave en af dem til min søn, det var sådan noget fiskehalløj med polonaisesovs eller noget i den henreting, og det brød han sig ikke om, for han fik nemlig et fiskeben galt i halsen, så jeg måtte tage ham ud på gårdspladsen og slå ham hårdt bagi med mælkekassen, som plejer at sidde bag på hans knallert, så kom fiskebenet ud, og det gjorde hans tænder desværre også, vi fandt dem heldigvis et stykke væk, og min søn har ikke taget skade af det, der skete dengang, bortset fra at han af og til har klaget over perlegrus mellem tænderne, men sådan er det jo med de unge mennesker nu om dage, de besværer sig over snart det ene, snart det (forkortet af red.).
Politiken 02-04-02. Kilde: Elvira - forkortet af red. Fru Elvira Mortensen in memoriam. Politikens forlag, 2004. 103 sider, illustreret.
|
|
|
MADNYT
Fru Elvira Mortensen, Flauenskjold - spinlonkjole i flammer
Den 99-årige fru Elvira Mortensen, Flauenskjold, er forundret over, at en familie på fire personer ifølge en undersøgelse fra Miljøforstyrrelsen smider over fem kilo mad ud på en uge.
»Jeg er er forundret over, at en familie på fire personer ifølge en undersøgelse fra Miljøforstyrrelsen smider over fem kilo mad ud på en uge«, siger fru Elvira Mortensen og tilføjer:
»Jeg kan ikke få mig selv til at kassere madvarer, for hvad der ikke spises den ene dag, kan spises den næste eller den næste igen, og man kan jo bare hælde lidt Atamon i, hvis det skal holde sig længere, eller komme mere salt på, så man ikke smager den dårlige smag, eller røre rundt i maden, så man ikke ser mugpletterne, men jeg må da indrømme, at jeg en gang var kommet til at købe for meget kål og nær aldrig havde fået det spist, for jeg er jo kun mig selv, min søn kommer aldrig og besøger mig, så jeg måtte spise kål en hel uge i træk og havde til sidst så meget luft i maven, at jeg kom galt af sted, da jeg bøjede mig ned for at samle et nøgle garn op fra gulvet, for lige bagved stod et tændt stearinlys, og så gik det hverken værre eller bedre, end at der pludselig stod flammer ud af bagdelen på min spinlonkjole, så jeg måtte løbe alt, hvad remmer og tøj kunne holde, ud i haven, hvor jeg satte mig op i fuglebadet, og det skulle jeg aldrig have gjort, for der sad en fugl, det var vist en musvit, men det var det ikke længere, da jeg havde siddet på den, men jeg fik da i det mindste slukket min spinlonkjole, og da posten kom forbi og spurgte, om han skulle hjælpe mig op af fuglebadet, sagde jeg nej tak, men bad ham i stedet komme hen til mig med Familie Journalen, så jeg kunne dække mig med den bagtil, for man bryder sig jo ikke om, at posten skal se ens brændte bagdel og blive helt« (forkortet af red.).
Kilde: Politiken 01-05-04
+ + + + Mindeord + + + +
|
Fru Thomsen, Garnøglen, Pandrup, skriver:
Med fru Elvira Mortensen, Flauenskjolds død har Garnøglen mistet en kær og trofast kunde. Jeg har kendt fru Elvira Mortensen, siden hun først gang strikkede en trøje med hjort på brystet til sin søn, og det er mange år siden. Som tiden dog går.
Fru Elvira Mortensen strikkede lige til det sidste og var aldrig bange for at bede om gode råd vedrørende brug af rundpinde. Hun overvejede hvert eneste år, om hun skulle ændre motivet på striktrøjen, men endte alligevel altid med at vælge hjorten for ikke at skuffe sin søn, som aldrig kom og besøgte hende.
Fru Elvira Mortensen var en venlig og yderst betænksom dame, og hun undskyldte mange gange, da hendes søn for nogle år siden kom til at tabe en frossen and på min lille hund, så den døde. Det er næsten ikke til at forstå, at hun ikke er her længere. Det er ikke mere end tre uger siden, hun sidst var inde i min butik for at bestille 12 nøgler garn i farverne brun, grøn, beige og sort til en ny trøje til sønnen. Garnet er nu kommet hjem og kan købes til nedsat pris.
Kilde: Elvira - forkortet af red. Fru Elvira Mortensen in memoriam. Af Ole Rasmussen og Gorm Vølver.Politikens forlag, 2004. 103 sider, illustreret.
|
|
Homo-købmanden, Pandrup, skriver:
Det er slet ikke til at forstå, at fru Elvira Mortensen, Flauenskjold, ikke længere er iblandt os. Det virker næsten som om hun har været her i 100 år. Hun købte altid sine blandede vand hos mig, men i de senere år kneb det med bentøjet, for hun blev jo ikke yngre med alderen, så vores bud måtte bringe varerne hjem til hende i Flauenskjold, hvor hun altid bød ham et kongen af Danmark-bolsje som tak for, at han havde kørt den lange vej fra Pandrup (53 kilometer).
Fru Elvira Mortensen beklagede sig sjældent, men var dog temmelig utilfreds, da jeg holdt op med at føre Rich's kaffeerstatning, som hun ofte drak sammen med sin afdøde mand. Få dage før sin død havde fru Elvira Mortensen indgivet telefonisk bestilling på en dåse syltede ananas, en æske kattetunger, 12 tarteletter og en stor pose Taffel Chips til sin søn, som aldrig kom og besøgte hende. Varer, som nu må skrives på tabskontoen, med mindre der melder sig en køber.
Kilde: Elvira - forkortet af red. Fru Elvira Mortensen in memoriam. Af Ole Rasmussen og Gorm Vølver.Politikens forlag, 2004. 103 sider, illustreret.
|
Retur til ATS-guldkorn fra Politiken
Hvis du har nogen kommentarer, så send en mail til pontoppidan214@gmail.com .