Lad det være sagt med det samme: Jeg er inkarneret københavner! Jeg bilder mig ind, at jeg ikke kan undvære storbyen. Ikke fordi jeg aldrig har besøgt landet på den anden side af Valby Bakke. Faktisk er jeg ret berejst i det meste af Danmark, og ikke bare som turist. I mit voksne liv har jeg blandt andet boet i længere perioder flere steder i Jylland i embeds medfør af forskellige grunde.




Frederiksberg Have er et pragtfuldt åndehul i storbyen, og den er ikke bare en nyanlagt park omkranset af larmende motorveje. Nej, her fornemmer man historiens vingesus overalt under de høje, gamle træer, hvor slottet sammen med haven vidner om en spændende fortid rig på detaljer. Haven er enestående i sin art og er i dag et elsket udflugtsmål året rundt. Det er en fed oplevelse at spise sin medbragte madkurv en lun sommeraften med en god flaske vin på en af de store plæner ved kanalerne med udsigt til slottet og springvandet.



Men hvis man holder af København, så har Frederiksberg efter min mening alle de fordele, der er forbundet med at bo i en storby: Historiens vingesus, central beliggenhed, grønne områder, smukke gader med masser af liv, hyggelige, romantiske caféer i massevis, gode forretningsgader og meget andet.

Hvis man bor på Frederiksberg, har man direkte adgang til hele det indre København med alle dens tilbud. Man behøver ikke planlægge en biograftur eller et besøg i Tivoli i forvejen men kan gå eller cykle direkte ind til centrum og vælge mellem et halvt hundrede aktuelle film eller teaterstykker. Eller gå en tur ned gennem Strøget i alle døgnets 24 timer, hvis man har mere lyst til det. Eller gå aftentur langs Søerne og få en drink eller et måltid mad på en af de mange caféer eller restauranter langs vandet. Her er en aftentur under alle omstændigheder en absolut seværdig oplevelse.

Selv om Frederiksberg ligger meget tæt på Københavns centrum er det alligevel en meget grøn bydel. Og de grønne områder er ikke bare nyanlagte parker omkranset af larmende motorveje. Nej, her fornemmer man historiens vingesus overalt. F.eks. i Frederiksberg Have med sine høje, gamle træer, hvor slottet sammen med haven vidner om en spændende fortid rig på detaljer. Haven er enestående i sin art og er i dag et elsket udflugtsmål året rundt. Det er en fed oplevelse at spise sin medbragte madkurv en lun sommeraften med en god flaske vin på en af de store plæner ved kanalerne med udsigt til slottet og springvandet.

Et andet grønt åndehul er Landbohøjskolens Have mellem Thorvaldsensvej og Bülowsvej tæt ved min barndomshjem på N.J. Fjords Alle 2. Den er også en lille oase i storbyen - ikke særlig kendt undtagen af de lokale, som til gengæld bruger haven flittigt om sommeren. Og så er der alle de små, grønne villaveje med gamle huse, som på trods af de mange træer ligger forbavsende tæt på byens centrum.

Det med historiens vingesus er i øvrigt ikke bare noget, der hører til de grønne områder. Det meste af bydelen Frederiksberg er opført for ca. 100 år siden. I 1880-erne var det meste af området uden for Søerne mere eller mindre åbent land, med enkelte fabrikker og bebyggelser, men ellers med spredte bondegårde og marker. Derfor er langt de fleste bygninger opført omkring eller før 1900, så der er forholdsvis få moderne huse i gadebilledet. Mange af de gamle huse har en interessant forhistorie, og jeg kan godt lide, at der er et historisk perspektiv i ens eget område, som går ud over udstykningsplaner, kloakering og byggemodning. Og sådanne perspektiver finder man i rigt mål på Frederiksberg.

Og nu vi er ved historiens vingesus, så er det tankevækkende, hvor mange berømte personer der på et eller andet tidspunkt har boet på Frederiksberg. Tag f.eks. forfatteren Dan Turèll. Han boede i en lang periode tæt på Gl. Kongevej og Vesterbrogade. Han var en inkarneret storby-elsker, og mange af hans journalistiske essays stammer fra oplevelser i området. I 1970-erne skrev han en ugentlig klumme i Politiken under navnet "Dan Turèll i byen", og disse er senere udgivet som to bøger. Her kan man som lokal Frederiksbergborger finde genkendelsens glæde i rigt mål. Jeg kunne nævne masser af andre eksempler. Forfatteren Johannes V. Jensen og tegneren Robert Storm Petersen boede f.eks. også en del af deres liv på Frederiksberg. For slet ikke at tale om kredsen omkring Bakkehuset på Rahbeks Allé i 1800-tallet. Bakkehuset var dengang mødested for en række af samtidens førende kultur -og åndspersonligheder, der mødtes her under afslappende former. Et par af de mest kendte var H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger.

Og sidst, men ikke mindst: Cafélivet på Frederiksberg blomstrer som aldrig før og er en anden af de ting, som gør det mere attraktivt at bo her. Her har københavnerne virkelig lært noget af deres mange rejser til Sydeuropa. Sæt dig i en af "De små haver" på Pile Alle, som stammer helt tilbage fra starten af 1800-tallet. Eller gå ind Café Den Blå Hund på Godthåbsvej på alle tider af året og nyd en af deres velsmagende retter med et stort glas fadøl. Jo, der er dejligt på Frederiksberg.