P1 findes!

Af opinionsredaktør Bjørn Bredal.

Trykt i Politiken i januar 1999.

Bortset fra om morgenen i køkkenet er det næsten altid tilfældigt, når jeg hører radio: I bilen især, men ellers typisk, når jeg har hænderne i et eller andet stykke arbejde og ørerne frie. Lytteriet er tilfældigt, men indtrykket, især af P1, er systematisk: Høj, høj kvalitet.

Tænk, P1 findes. Et stort, dansk medie, som hver dag fra tidlig morgen til ud på natten taler ordentligt til folk, engageret, fascinerende, oplysende, mangfoldigt. Unge og gamle, mænd og kvinder, alverdens emner og kontroverser, men det hele er i bund og grund civiliseret. Altid stærk og menneskelig formidling, ja netop menneskelig: "Hør her, vi har noget spændende at fortælle dig". Om dinosaurer, om New Yorks undergrund, om menneskerettigheder, om den nyeste lyrik. Og teater, montager, samtaler. Man forstår, man vækkes, rives med, engageres.

P1 findes. Det slår mig gang på gang som et lille mediemirakel og som et dagligt dementi af den grotesk ensartede konformisme, kommercialisme og talen ned til folk, der huserer på TV, og som denne verdens nihilistiske TV-direktører til hver en tid vil kunne forklare os nødvendigheden, ja uomgængeligheden af med henvisning til målinger, optællinger, segment-analyser, sociologi og markedsundersøgelser. Tidens systematiserede, kvantificerede opportunisme.

Og nej, det er ikke mediernes dybe forskellighed, der nødvendigvis gør radio oplysende og nødvendigvis TV tumbet og kynisk. Slip sociologerne og segment-analytikerne løs på P1 i cirka 10 sekunder, og de vil komme op med en rapport, som koster en million, og som konkluderer, at hvis P1 var blot den mindste smule demokratisk og kompetent, så begyndte kanalen straks fra i morgen tidlig at tilbyde det mix af lokale nyheder og popmusik, "som folk vil have", og som går så fint sammen med reklamer, hvorfor der da også overalt på kloden, Danmark inklusive, findes en "mangfoldighed" af radiokanaler, som alle sammen sender dette selvsamme mix.

Skulle man bruge TV-retorikken på radio, så burde alt andet end kommerciel nærradio betragtes som utilladeligt "elitær".

Men P1 findes. Et helt mediemiljø, hvor man ikke får skrattet ørerne fulde af hamburgerrygge på tilbud og klodens kommercielle baggrundsmusik. Et mediemiljø med respekt for lytterne, stoffet, formidlingen.

Man har indtryk af, at det på P1 betragtes som en kvalifikation, hvis man ved noget om det emne, man beskæftiger sig med. Det synes at være tilladt at lade en interviewperson både trække vejret og sige noget, ja der kan være timelange udsendelser, hvor rigtige mennesker, personligheder, folder sig ud i mange nuancer og farver, med charme, fortællelyst, nærvær og viden. Også i konflikt og debat, men hele tiden med en eller anden grundfornemmelse af, at ingen af os da for fanden er idioter.

Hele henvendelsesformen på P1 er præget af den respekt for stoffet, den nysgerrighed over for mennesker og emner, som giver temperatur på frekvensen, varme i udvekslingen. Det kan lade sig gøre!

Bare nu P1 også bliver ved med at findes.


Klik HER for at læse om et eksempel på det klassiske radioforedrag, når det er bedst.

Hvis du har nogen kommentarer, spørgsmål eller forslag til gode links, så send en mail til pontoppidan214@gmail.com .

Hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking, så klik HER