Mit første indtryk af Indien!

Efter at have krydset adskillige bjerge, højsletter, ørkener og lande nåede jeg omsider til Indien. Fra Lahore i Pakistan tog jeg en bus til den indiske grænse. Grænseposterne lå langs en rolig landevej med skyggefulde træer og eksotisk fuglesang. Efter et par timer krydsede jeg grænsen, og jeg stod nu i det legendariske Indien. Vi hyrede straks en hestevogn til den nærmeste by Ferozepore, og jeg tog dette billede fra bagsmækken. Et øjeblik efter cyklede en flok turbanklædte, nysgerrige indere op bag hestevognen og spurgte hvor vi skulle hen!