Husmoderens sang

Udvalgt af Erik Pontoppidan

Denne sang stammer vistnok fra et lokalblad for landhusmødre fra midten af 1950-erne. For så vidt en interessant tekst, som får én til at fornemme historiens vingesus! I hvert fald fortæller den noget om hvor meget tiderne har ændret sig i de sidste 50 år.

Mel: Når vinteren rinder ...

Tekst: S.A.Lundgaard

Når dagen oprinder, begynder min gang
i stue, i køkken og kælder.
Jeg arbejder frejdigt og synger en sang,
der toner af friskhed og løser min trang,
jeg er glad, for jeg ved, hvad det gælder.

Det gælder at virke med flid og fornuft,
så intet af godt går til spilde,
så hver får sin ret og for glæden får luft,
så hjemmet må hygges med kærligheds duft,
for jeg ved, det engang er for silde.

Mit hjem er min fæstning, og der står jeg fast,
det fik jeg som dyreste eje.
Der går jeg så sikkert, trods livsstormes kast
og vinder af tryghed en dyrebar last
ved at vandre de trofaste veje.

Og glemmes mit navn, blot min gerning må stå,
når klokkerne aftenen melder,
en lykke så stor kunne aldrig jeg nå.
Lad håret kun gråne, og årene gå.
Jeg er glad, for jeg ved, hvad det gælder.

Denne side er lavet af Erik Pontoppidan. Hvis du har nogen kommentarer, spørgsmål eller forslag til gode links, så send en mail til pontoppidan214@gmail.com .