Hvilken pædagogik trives jeg bedst med? Et tilsyneladende enkelt spørgsmål, som ikke kan besvares enkelt   - og dog?

For er det ikke enkelt at sige, at jeg trives med den pædagogik, som udvikler både børn og voksne i fælles dialog gennem sjov og "ballade". Jo! Men ikke så enkelt at udføre i praksis.

Jeg kan IKKE trives med en travl PRAKTISK hverdag uden FANTASI og VARME og ETIK. Min oplevelse er, at pædagoger virkelig skal være sig deres egen rolle bevidst og styre dagligdagen på en sådan måde at tiden ikke "løber" med én, men at pædagogen selv styrer tiden, uden stress, for at få en meningsfyldt hverdag.

En vidende, nærværende og engageret voksen med stor indlevelsesevne og forståelse for det enkelte barn og sit eget udviklingsniveau kan være med til at skabe en hverdag i samarbejde med kolleger og forældre, som alle kan trives med. Hvordan gøres det? Ja, først og fremmest skal en pædagog være sig bevidst om sit eget livssyn og vide hvilken pædagogisk retning, der kommer nærmest livssynet, for at have et grundfundament at gå ud fra i det daglige arbejde.

Kan man ikke skabe en dejlig hverdag for børnene uden denne bevidste viden? Er det ikke at være for idealistisk? For mig NEJ! Min oplevelse er, at mange personalekonflikter og konflikter med forældrene skyldes manglen på en synlig og fælles overordnet pædagogik for hele institutionen.

Når en 50 årig pædagog ved navn Habitus med mange år i faget kan sige, at hendes overordnede pædagogik er : "Tryghed" og ikke kan udtrykke sin pædagogik tydeligere, er der efter min mening, stof til en personalekonflikt eller "skyttegravskrig". For hvad er tryghed? Og kunne ikke de fleste forældre sige det samme? Hvor kommer Habitus's faglige viden og faglige stolthed til udtryk i denne "tryghed"?

Normeringen i en daginstitution er med til at skabe en ofte stresset hverdag, specielt i daginstitutioner med børn med særlige behov, da disse institutioner ofte ikke er normeret bedre end andre institutioner. MEN! MEN!

Min oplevelse er, at alle pædagoger bruger meget energi på at skabe en dejlig hverdag for børnene i institutionen. Forældrene prøver at vælge den bedste institution til netop deres barn. Dette kræver en bevidst pædagogisk holdning fra pædagogens side, for at forældrene kan forstå, hvorfor de netop skal vælge denne bestemte institution for deres barn. HVIS forældrene har et valg! Hvis forældrene ikke har et valg, må det være pædagogens opgave, efter min mening, at kunne forklare sig fagligt, således at forældrene får et overblik over institutionens pædagogik og mål. Samtidig er det vigtigt at være åben overfor en dialog med forældrene og sikre deres medindflydelse på deres barns hverdag.

Stress er ofte en faktor, som kan ødelægge den bevidste pædagogik i en daginstitution og kan blive en ond cirkel, som kan tage arbejdsglæden fra enhver dygtig pædagog og medføre udbrændthed eller flugt fra faget. Pædagoger er meget synlige i deres arbejde og bruger også meget deres egen personlighed og bliver derfor ofte mere sårbare overfor kritik. Det kunne være rart med flere skulderklap til pædagogerne fra alle instanser. Det kunne måske påvirke, at den generelle holdning til pædagoger også ville blive bedre. Dette i sig selv kan også være et pres for den enkelte pædagog. Her er det vigtigt med et godt personalesamarbejde, hvor man ikke "slår" hinanden oven i hovedet med den "rette" pædagogik og konkurrerer stuerne imellem om forældrenes gunst med illoyalitet til følge.

Paulo Freire's tanker og idéer, som kommer til udtryk i bl.a "Håbets Pædagogik" har givet mig nogle redskaber til bedre at kunne være bevidst i mit pædagogiske arbejde. Ligeledes Berit Bae's bog om erkendelse og anerkendelse har været en støtte for mig. Samtidig har humor, drama, eventyr, musik og bevægelse været en dejlig del af min hverdag som arbejdende pædagog. At give sig selv "lov " til at være et legende menneske, selvom jeg er voksen, har været og er stadig en vigtig del af min hverdag.