Danskerne er jo et særdeles rejsende folkefærd, og i de senere år har utrolig mange af os besøgt muslimske lande som Egypten, Tyrkiet, Tunesien, Marokko og mange andre. Det er vi tilsyneladende ikke blevet ret meget klogere af, i hvert fald ikke, hvis det handler om at forstå fremmede religioner og kulturer. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man læser de meningsmålinger, der er foretaget om, hvor vidt det var OK, at JP bragte tegningerne i avisen. Men jo, danskere protesterer skam. De er begyndt at købe flere ARLA-produkter, fordi de bliver boykottet i Mellemøsten!
Næsten alle danskere har en mening om tegningerne i JP, men jeg er meget i tvivl om hvor mange af dem, der mener noget, som har set tegningerne i detaljer og læst deres undertekster. Tre af tegningerne og deres kommentarer er så grovkornede, at de ligger på et niveau, man ofte finder som graffiti på offentlige toiletter. Og som helhed er tegningerne fyldt med racistiske holdninger, som leder tanken hen på den journalistik, der blev praktiseret i 30-ernes Tyskland. Det er faktisk ikke spor overdrevet. Normalt forventer man vel, at netop journalister har fingeren på pulsen, når det gælder global sameksistens og mellemfolkelig forståelse, men i dette tilfælde har JP begået en fatal brøler, som bør få konsekvenser.
Derfor mener jeg, at JP's ansvarshavende redaktør bør gå af. Mange politikere i det danske folketing er blevet fyret for langt mindre end dette. Tænk f.eks. på alle de ministre, som er blevet fyret på grund af manglende økonomisk styring eller på grund af skandalesager, der er blevet opblæst af pressen. For slet ikke at tale om tamil-sagen, hvor journalisterne og pressen havde hovedansvaret for, at en hel regering måtte gå af, fordi reglerne om opholdstilladelse i Danmark blev fortolket efter embedsmændenes egne personlige holdninger. Men der gælder åbenbart helt andre tolerancetærskler for anstændighed og etik i journalisternes egne rækker, selv i en sag som denne, der i allerhøjeste grad er politisk.
I den konkrete sag om Muhammed-tegningerne er en enkelt avis skyld i, at omkring 20 mennesker er blevet dræbt under uroligheder forårsaget af disse tegninger. JP er også skyld i, at mange firmaer har mistet millioner af kroner som følge af annullerede kontrakter, og den goodwill, som disse firmaer har opbygget i løbet af årtier, er forsvundet på få dage. De mistede markeder bliver efter al sandsynlighed meget svære at genopbygge. JP er også skyld i, at tusinder af danskere har måttet annullere eller har fået ødelagt deres ferierejser. Og sidst, men ikke mindst: Danmark har i hele verdens øjne fået et renommé som betyder, at man skammer sig over at være dansker og ikke bryder sig særlig meget om at fortælle, hvor man kommer fra.
Fra en nubisk landsby nær Aswan i øvre Egypten. Foto: Erik Pontoppidan
Denne sag har intet med ytringsfrihed at gøre. De, der forsvarer tegningerne i ytringsfrihedens navn har ikke forstået, at pressefrihed også indebærer ansvar, tolerance og forståelse af den globale verden, vi lever i. Jeg gad vide, hvad danskerne ville sige, hvis f.eks. en af Dubais førende aviser offentliggjorde pornografiske billeder af det danske kongehus. Eller hvis en arabisk avis f.eks. bragte satiriske, pædofile billeder af midaldrende danskere, som hyggede sig i det fremmede og forsøgte at fremstille dette som noget typisk dansk. Hvis nogen synes, at disse sammenligninger er vildt overdrevne, så har de ikke forstået ret meget af den måde, verden uden for Europa og Vesten er skruet sammen på i dag. Og som om alt dette ikke var nok, så skal man yderligere stå model til, at politikere fra Dansk Folkeparti udlægger JP-sagen som et eksempel på den truende fare, Islam udgør for den vestlige verden!
Med hensyn til undskyld-debatten: Det er tankevækkende, at regeringen først begyndte at overveje noget, der lignede en beklagelse, da de arabiske lande boykottede danske varer og dermed pressede Danmark på pengepungen. Jeg har i øvrigt heller aldrig brudt mig om politikere, hvor teori og praksis ikke hænger sammen!