Billederne på denne side stammer fra en 11 dages trekkingtur i Høje Atlas (arrangeret af Topas) i september/oktober 2003 og fra byen Marrakech, hvor vi boede i starten og slutningen af turen. Alt ialt en meget spændende oplevelse, som bød på både smuk natur, fremmede kulturer, eventyrlige oplevelser og fysiske udfordringer.

Vandreturen var en rundtur med start og slut i landsbyen Imlil, og ruten førte os over høje bjergpas og gennem maleriske berberlandsbyer. De fleste i gruppen nåede desuden op på toppen af Nordafrikas højeste bjerg Jebel Toubkal (4.167 meter). Der var ialt 16 deltagere i gruppen + turleder, køkkenhold og muldyr.

Som en ekstra oplevelse fik vi mulighed for at opleve storbyen Marrakech i starten og slutningen af turen. Det er en by, som umuligt kan undgå at fascinere selv de mest berejste og blaserte globetrottere. Souken i den centrale bydel er en enestående oplevelse, og et besøg på den centrale plads Dnjemaa el Fna efter solnedgang med det myldrende folkeliv og madmarkedet glemmer man aldrig.





Klik på billederne for større format!

1-4: Til de smukke og spændende oplevelser på trekkingturen hørte de mange berberlandsbyder, vi passerede undervejs.



1: "Atlasglød" liger efter solopgang i Tizi n Ouanoums-passet (3.660 meter), som vi gik over i løbet af formiddagen.
2: På vej op mod Tizi n Ouanoums-passet.
3-4: Som altid er bjerge smukkest sent på eftermiddagen eller lige efter solopgang.


Vandring i Atlasbjergene

Hvad er det så, som får folk til at bruge en hel ferie på at forcere høje bjergpas med anstrengende op- og nedstigninger, primitive overnatninger i telt og elendige toiletforhold, hvor der kan gå flere dage før man kan få et ordentligt bad?

Der er flere svar på det spørgsmål: Fantastiske naturoplevelser, motion, frisk luft, enkel levevis, hyggeligt socialt samvær i en gruppe og meget andet. Til de, der aldrig har prøvet det, kan jeg sige, at man virkelig får renset hjernen på sådan en 11 dages trekkingtur, hvor man er koncentreret om helt elementære ting som vejrtrækning, sten på jorden, sult, tørst og lignende. Og tro det eller lad være, men for folk, som ikke er vant til dagligt, hårdt fysisk arbejde, er det pragtfuldt at føle en naturlig, fysisk træthed om aftenen i stedet for at være psykisk udmattet efter en hel dag foran en computerskærm. Men nu skal man jo selvfølgelig passe på med at generalisere, for hvis man ser bort fra inkarnerede fjeldvandrere er det er langtfra alle, der vil synes om at holde ferie på den måde. Selv om vi havde både køkkenhold og muldyr med, så er det en meget primitiv måde at rejse på, og jeg kender mange i min omgangskreds, som aldrig kunne drømme om at bruge deres fritid til at kæmpe sig op over høje bjergpas og undvære et ordentligt bad i flere dage. Sådan er vi jo så forskellige.

Høje Atlas er svært at sammenligne med andre, mere kendte bjergområder som f.eks Alperne. Landskabet er meget mere goldt og ørkenagtigt på grund af det langt varmere og mere tørre klima. Man må her huske på, at området ligger lige på kanten af Sahara med alt, hvad det indebærer. Bevoksningen er sparsom, og rigtig grønne områder finder man for det meste i nærheden af de små berberlandsbyer, hvor der er kunstvanding. Om sommeren er der for varmt til vandreture her, men i september og oktober er klimaet perfekt, og over cirka 2.000 meter er temperaturen behagelig.

Til gengæld giver det tørre klima andre fordele. Jeg har vandret utallige gange i Alperne, hvor det regnede i dagevis og skyerne skjulte de imponerende udsigter. På denne tur i september / oktober havde vi strålende vejr fra morgen til aften næsten alle dagene. Hver morgen faldt solens første stråler på de højeste bjergtoppe med et fantastisk lys, som straks blev døbt "Atlasglød". Vi stod som regel op før solopgang og spiste morgenmad i messeteltet i halvmørke. Bagefter pakkede vi teltene sammen og startede på dagens vandring på mellem 4 og 8 timer - dagture som kræver, at man er i rimelig god, fysisk form, for det gik meget op og ned, og det meste af tiden befandt vi os i stor højde. Muldyrene, som bar telte, køkkengrej og den tungere del af vores oppakning, startede først et stykke tid efter at vi andre var gået, men alligevel overhalede de os altid op ad formiddagen. Det var stik imod mine forventninger, for muldyrene havde rigtig meget læs på (de kan bære op til 100 kilo!), og stierne var ofte stejle og stenede.

Cirka midt på dagen krydsede vi som regel et højt bjergpas (ofte på langt over 3.000 meter), hvor vi holdt hvil og nød den formidable udsigt over ørkenbjergene i den klare luft. Efter et par timers nedstigning var det tid til frokosten, som blev serveret på et skyggefuldt sted ved et vandløb. Ud på eftermiddagen nåede vi så frem til dagens overnatningssted, hvor vi slog teltene op mens køkkenholdet lavede te og senere aftensmad. Disse lejrpladser lå på vidt forskellige steder, men fælles for dem alle var, at omgivelserne var utrolig flotte. Landskaberne vekslede lige fra grønt græs med rislende vandløb til næsten bibelske motiver, med omvandrende får og geder i et stenet og goldt, men imponerende klippelandskab.

Da det jo bliver ret tidligt og hurtigt mørkt langt mod syd, var der ikke ret meget andet at foretage sig efter aftensmaden end at hygge sig i messeteltet, og da vi alle sammen var fysisk trætte efter dagens vandring, gik vi tidligt i seng. Den mørke aften og nat bød i øvrigt på en forrygende stjernehimmel i den tørre ørkenluft, langt væk fra byer og kunstig belysning, som det efterhånden er svært at undgå i Danmark. Sjældent har jeg set så mange stjerner i det buldrende mørke i de måneløse nætter. En enkelt af nætterne overnattede vi på et herberg i en af landsbyerne, hvor jeg lå under åben himmel på tagterrassen og havde første parket til universet. I øvrigt har september / oktober årets smukkeste stjernehimmel på den nordlige halvkugle, fordi man netop i den periode kigger op på de store, tætte dele af mælkevejen først på aftenen.

Den her beskrevne tur er en gammel "klassiker" fra rejsebureauet Topas, som har kørt i mange år i sensommeren ad den samme rute. I betragtning af det tørre klima og de golde bjerge må jeg sige, at vi kom gennem forbavsende mange varierende landskaber og smukke berberlandsbyer, så det var alt i alt en fantastisk oplevelse, som jeg varmt kan anbefale - forudsat, at man kan lide bjergvandring og fysiske udfordringer og i øvrigt foretrækker rejser, hvor oplevelserne betyder mere end komforten.

Klik på billederne for større format!

1: På vej fra Likemt til Ait Igrane
2: På vej fra Ifni-søen op mod aftenens lejrplads. I baggrunden Tizi n Ouanoums-passet (3.660 meter), som vi gik over næste formiddag.
3: Fra den stenede lejrplads nær Ifni-søen.
4: Aftensmad i køkkenteltet.



1: Vores lejrplads mellem terrassemarker oven over landsbyen Labassene.
2: Uventede gæster på lejrpladsen ved Likemt.
3: Det er ikke sjovt hvis ens vandrestøvler går i stykker. Her får turlederen assistance.
4: Køkkenholdet i aktion.


1: Tidlig morgen på vejen fra landsbyen Amskere til Oukaimeden.
2: Vores muldyr, som bar telte, køkkengrej og den tungere del af vores oppakning på trekking-turen.
3-4: Eftermiddag på den store plads Dnjemaa el Fna i centrum af Marrakech.



1-2: Fra souken i Marrakech
3: Efter solnedgang omdannes den centrale plads Dnjemaa el Fna i Marrakech til et kæmpe madmarked. En rundtur på pladsen om aftenen er en oplevelse, man aldrig glemmer.
4: Koutoubia-moskeen efter solnedgang, set fra mit værelsevindue på hotel Foucauld i centrum af Marrakech.








Fra passet Tizi n Tacheddirt (3.230 meter), Høje Atlas




Alle billederne på denne side er taget med et Canon G2 digitalkamera. Af hensyn til download-tiden er de kraftigt reduceret i forhold til originalerne både med hensyn til størrelse og data-indhold, og det kan ikke undgå at påvirke den tekniske kvalitet. Alle fotografier kan leveres i fuld størrelse og opløsning til en pris af 500 kroner pr. stk.

Retur til hovedside for mit digitale fotogalleri

Hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål, så send en mail til erikponty@post.tele.dk

Hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking, så KLIK HER!