Det glade vanvid. Kommentar til planerne om USA's missilskjold
Det glade vanvid
Kommentar til planerne om USA's missilskjold
Af Erik Pontoppidan
Copyright: Erik Pontoppidan
Under Bush-regeringen var USA tæt på at føre det meste af den vestlige verden bag lyset i et af verdenshistoriens største bedragerier. Europa var dengang meget tæt på at blive omfattet af det såkaldte missilskjold, som efter sigende skulle kunne beskytte os mod de onde magter på jorden.
Det er utroligt, at man var tæt på at få danske toppolitikere til at hoppe med på et så vanvittigt projekt. For det første er det næppe sandsynligt, at missilskjoldet nogen sinde var kommet til at virke. Et koordineret angreb med mange missiler samtidigt ville man intet kunne stille op imod, og hvis fjenden fik ram på blot én af de planlagte varslingsstationer i projektet, f.eks. Thule-radaren, ville alt isenkrammet blive sat ud af spillet omgående. Og hvad ville skjoldet kunne stille op mod det, som alle frygter allermest i dag, nemlig terrorisme? En selvmordsbomber i New York med en indsmuglet atombombe eller enhver anden terrorvirksomhed vil være lige gunstigt stillet uanset hvor mange antimissiler eller varslingssystemer, der er opstillet. I øvrigt vurderede man dengang, at missilskjoldet ville koste over 500 milliarder dollars!
Dertil kommer, at hvis skjoldet var blevet bygget, ville det have sat gang i en fornyet atomoprustning i lighed med den, der fandt sted under den kolde krig - i sig selv en katastrofal udvikling, der ville have ødelagt hele den nedrustningsproces, vi har opnået siden murens fald.
Det er utroligt, hvad man kan bilde folk ind, hvis der er penge i skidtet. Og penge er der i projektet,
også i Danmark. I elektronikbranchens fagavis den 09-03-2001 var der f.eks. en artikel med overskriften "Missilskjoldet er formuer værd for dansk elektronikindustri". Her var der omtalt et antal våbenfabrikker, der sad og ventede på regeringens ja til missilskjoldet, så de kunne skaffe sig yderst indbringende ordrer.
Nogle siger, at historien gentager sig Og der er flere eksempler på gigantprojekter i verdenshistorien, der oprindelig var tænkt som et uigennemtrængeligt forsvar mod fjender, men som senere viste sig at være værdiløst. Et af dem er Den Kinesiske Mur, som også blev skabt på baggrund af magthaveres storhedsvanvid. Selv verdens største bygningsværk på 6.000 kilometers længde kunne ikke modstå angrebene fra de vilde horder nordfra. Det forlyder, at en af murens store svagheder var, at fjenden fandt et nyt og effektivt våben, nemlig bestikkelse af murens vagter!
"Flertallet i USA sover. Amerikanerne er de mest ignorante i forhold til den verden de lever i. De kan ikke stave til Iran og kan ikke finde det på et kort. Og de er ligeglade".
Udtalt af den tidligere FN-våbeninspektør Scott Ritter på et møde under hans besøg i København om truslen fra Iran i maj 2007.
|
Et andet eksempel fra nyere tid er det kæmpemæssige og enormt dyre forsvarsværk Maginot-Linien, som blev bygget i årene 1928-36 fra den belgiske grænse til Middelhavet. Den viste sig at være stort set værdiløs, da tyskerne angreb i 1940. Et tredje eksempel er vores store, hjemlige forsvarsværk Københavns Befæstning, også kaldet Vestvolden. Det har heller aldrig været brugt til sit egentlige formål, for det blev hurtigt overhalet indenom af den tekniske udvikling. Kanonerne blev nemlig så effektive, at fjenden ville kunne ødelægge byen selv om han var uden for befæstningen! Hvis man skal sige noget positivt om Københavns Befæstning kunne det være, at den i de senere år har skænket byens forstæder nogle hyggelige, rekreative områder.
Hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til
rejser og trekking, så klik
HER