Trykt i Politiken lørdag den 30. juli 2005.

Nu er Osama bin-Laden ikke ligefrem kendt for den helt store humor. Men han skal nok hygge sig ved sit nye stunt – ’rejsevejledningerne’ fra de vestlige udenrigsministerier. De er kommet som sendt fra himlen for en chefterrorist, som rimeligvis har svært ved at publicere sine egne trusler. Bevares, der er fortsat religiøse mørkemænd, som fryder sig ved at promovere al-Qaeda’s sygelige vold og perverterede udlægning af islam på nettet og i små magasiner. Og al-Jazeera og flere andre TV-analer generer sig stadig ikke ved at publicere tilsendte PR-taler fra Osama bin-Laden eller hans spindoktorer, ligesom talrige TV-kanaler over hele verden gerne stiller TV-tid til rådighed for terroristernes reklameoptagelser af kidnappede civile, deres bønskrig for livet og mulige henrettelse.

Osama bin-Laden & Co. siger så mange tak. Men de kan rimeligvis føle det svært at opretholde egne websider og at sprede diverse trusler jævnt over kloden.

Så er det akkurat heldigt for terroristen, at han har udenrigsministerierne i de vestlige lande, som i misforstået frygt for mediekritik føler sig presset til at videregive allehånde trusler mod deres skatteydere i udlandet. Hvis jævne, civile amerikanere skal følge disse rejsevejledninger, kan de efterhånden ikke rejse frit i halvdelen af verdens lande. Og vi danske skal efterhånden holde os væk fra Egypten, Indonesien, store dele af Sri Lanka, Indien og Iran, hyggelige dele af Tyrkiet, ligesom vi sættes skræk i livet før rejser til spændende lande som Syrien og en masse andre rare steder, og vi frarådes lodret enhver rejse til Yemen, Saudi-Arabien, med flere.

Hertil er kun at sige: 10-4 til Osama.

Ret beset burde rejsevejledningen fra Udenrigsministeriet især advare mod den allerstørste risiko i disse lande: Trafikken. Og nogle af stederne: Urent drikkevand.

Hér har vi de største trusler for danske i udlandet. Vi kører bil eller cykler med fare for livet, og vi risikerer at få ondt i maven. Derefter kommer faren for malariamyg, kryb og HIV. Risikoen for at blive ramt af terror er derimod statistisk i bund.

De velmente rejsevejledninger spiller terroristernes spil.




Fra en nubisk landsby nær Aswan i øvre Egypten. Foto: Erik Pontoppidan


For det første sætter rejsevejledningerne skræk i livet på os alle sammen, som det primært er hensigten med at sprænge bomber. Terroristerne er ikke naive nok til at planlægge aflivning af hele befolkninger. Deres attentater handler præcis om at skabe frygt. Det bør de ikke have hjælp til.

For det andet bidrager vejledningerne til at trække tæppet væk under uforskyldte samfunds livsgrundlag. Det er allerede flere år siden, Bali blev ramt af sindssyge menneskers bomber. Men øens turisme bliver stadig ramt af dén skræk, der engang blev fostret af terroristerne – og som stadig spredes med venlig, men misforstået hilsen af udenrigsministeriernes rejsevejledninger. Det har kostet Bali ufatteligt dyrt. Og det risikerer nu at koste Egypten lige så dyrt.

For det tredie inspirerer rejsevejledningerne til at så tvivl om forsikringsmulighederne, når eller hvis vi vil rejse under alle omstændigheder.

Forslag: Udenrigsministeriets travle diplomater nøjes med at fortælle om konkrete voldshandlinger, der HAR fundet sted frem for at spå om en fremtid, de ikke har en mulighed for at vide noget om – og lad forsikringsselskaberne gøre, hvad de netop er gode til: Lad dém regne på den konkrete risiko, når vi tegner vores rejseforsikring.

Det vil mindske spredningen af frygt og formentlig sætte prisen på rejseforsikringer ned. For så farligt er der ikke derude.

Den eneste, der vil blive ked af det, er Osama bin-Laden.

Artiklen er skrevet af Anders Jerichow og blev bragt i Politiken lørdag den 30. juli. 2005.