I september 1971 udgav forlaget Demos en LP med protestsange med baggrund i Slumstormernes aktiviteter. For de, der ikke ved det (og det er efterhånden rigtig mange!) var Slumstormerne en betegnelse for aktivister, der besatte og flyttede ind i tomme og faldefærdige ejendomme i 1970’erne, deriblandt Sofiegården, Dronningensgade og Cristiania.
Teksten lyder sådan her:
Aha, aha aha, aha,
mhm, mhm, mhm, mhm
mhm, mhm, mhm, mhm,
mhm, mhm, aha, aha
en mand han er faktisk det bedste man har
et ophøjet, tobenet pragteksemplar
charmerende, vittig og spirituel
i alt fald når han skal beskrive sig selv.
Aha, aha aha, aha,
mhm, mhm, mhm, mhm
En mand, ja en mand han er svær at forstå
men hvad han end er, han er godt fundet på.
En mand er så modig og stærk som en bjørn
og altid parat til den hårdeste tørn
han standser den løbskeste hest i galop
men flygter, hvis man siger: ”Vil du vaske op?”
Århår, aha, århår, aha,
aha, mhm, mhm, ALL RIGHT!
en mand, ja en mand han er svær at forstå
men hvad han end er, han er godt fundet på.
En mand er en feltherre på sit kontor
og hjemme en dengse der aldrig bliver stor
men hvis du er kvinde, så brug din forstand
fortæl ham forelsket, at han er en mand!
Aha, mhm, aha, aha,
mhm, aha, mhm, mhm
En mand, ja en mand han er svær at forstå
Men hvad han end er, han er godt fundet på.
Der er et isbjerg i dit mellemgulv
der er en hugorm under din tunge
dit hoved klaprer som et ØK-kontor
du er helt ude og svømme
dit hus er som en slagmark
og du er ude på mord
du længes efter kærtegn
livet er tomt som ministerord
Det kan blive bedre kammerat
men du klarer det ikke alene
det er et spørgsmål om at gi og ta
og det er folket du skal tjene
Du føler årenes reb om din hals
du er bundet på hænder og fødder
smerterne skriger som en orkan
på dit job er der intet at gøre
du ville gerne befri dit liv
og tu tar en halv kasse bajere
dine venner har det ligesom dig
vi skulle finde ud af det sammen
Det kan blive bedre kammerat
men du klarer det ikke alene
det er et spørgsmål om at gi og ta
og det er folket du skal tjene
det er ikke din kone, du ved det godt
det er ikke hende, du skal smadre
og ikke dine venner, det er ikke dig selv
I ved sgu godt hvad det gælder
dit liv kan du aldrig befri alene
det går kun sammen med andre
livet under kapitalens magt
skal vi alle være med til at ændre
Det kan blive bedre kammerat
men du klarer det ikke alene
det er et spørgsmål om at gi og ta
og det er folket du skal tjene
Fra stenbroen midt på Blågårds Plads
og 500 meter til hver side
lever nogle enkelte i spas
og alle andre ser du slide
på Blågårds Plads pisker regnen ned
og drankerne er fulde og våde
direktøren får forbi og er vred
at de sidder det er ham en gåde
Sorte Firkant, dine gader er mørke
men i dit sind er der lys
Sorte Firkant, fra din stenørken
skal direktøren snart få sig et gys.
De der ikke ville køre med
i løbet der køres af andre
og så dem der lod sig køre ned
over Blågårds Plads ses de vandre
de synes at verden er forrykt
de ser på dens forjagede færden
for dem er det at være undertrykt
den naturligste plads i verden
Sorte Firkant, dine gader er mørke
men i dit sind er der lys
Sorte Firkant, fra din stenørken
skal direktøren snart få sig et gys.
I hundred år fra far til søn
arbejder uge efter uge
folket får en ussel løn
så rigmanden penge kan puge
den Sorte Firkant gir nogle guld
mens andre kun får sølv i håret
og for at glemme drikker man sig fuld
mens chefen får pengene i foret
Sorte Firkant, dine gader er mørke
men i dit sind er der lys
Sorte Firkant, fra din stenørken
skal direktøren snart få sig et gys.
Når direktøren så er blevet rig
men vil ha endnu flere penge
ja så køber han det hus du bor i
og tjener på det, det er for ringe
han sviner med landets gode muld
hans slags folk er vandaler
forureningen giver ham guld
mens regeringen bare taler
Sorte Firkant, dine gader er mørke
men i dit sind er der lys
Sorte Firkant, fra din stenørken
skal direktøren snart få sig et gys.
Fra stenbroen midt på Blågårds Plads
og 500 meter til hver side
der lever nogle enkelte i spas
alle andre ser du slide
På Blågårds Plads lyser solen op
og arbejderen ser, livet er en gave
fra chefen erobrer han sin krop
vil ikke længere være slave
Sorte Firkant, dine gader er mørke
men i dit sind er der lys
Sorte Firkant, fra din stenørken
skal direktøren snart få sig et gys.