Sumatra er Indonesiens vestligste ø, og den er så stor, at man med god ret kunne kalde den et kontinent. Hvis man f. eks. anbragte Sumatra på Europas plads og den nordlige ende nåede København, så ville sydspidsen ligge et godt stykke syd for Napoli i Syditalien. Og der er utrolig meget at se og opleve. Mange turister ender med at blive på øen i meget længere tid end de oprindelig havde planlagt af samme grund.




Lake Maninjau ligger 35 kilometer fra byen Bukittinggi på Vest-Sumatra og er et ideelt sted til at slappe af og nyde naturen.

Hvad er det så, der gør Sumatra til et af de mest spændende steder i Sydøstasien?
Det er svært at svare på med få ord - men jeg prøver!

<= Klik på kortet for zoom

Øen er et spændende sted for naturelskere. En stor del af Sumatras vestside består af bjergrigt højland med jungler, naturparker, vulkaner og kratersøer. Hvis man er interesseret i trekking, kan man vælge mellem vandreture i tropiske jungleområder eller bestigning af talrige vulkaner, af hvilke nogle stadig er særdeles aktive. I junglens regnskov er der stadig vildtlevende elefanter og tigre, og øen er et af de meget få steder i verden, hvor der stadig findes vildtlevende orangutanger. Et af de mest kendte steder i den forbindelse er landsbyen Bukit Lawang, ca. 100 km fra byen Medan. Det skyldes, at der på dette sted ligger et center for økoturisme med vildtlevende orangutanger, grundlagt af Regina Frey i 1973. Og så er området i øvrigt smukt og spændende, med gode muligheder for jungle-trekking. Bukit Lawang ligger nemlig i udkanten af den meget store Gunung Leuser nationalpark med bjerge, floder og tropisk regnskov, som giver et indtryk af, hvordan Sumatra oprindelig har set ud.

Hvis man ikke bryder sig om tropisk varme, kan man vælge at tilbringe det meste af tiden oppe i højlandet, hvor temperaturen er mere behagelig året rundt. Landskaberne heroppe har mange steder en karakter, som man ikke finder nogen andre steder i denne del af verden. Det gælder især verdens største kratersø Lake Toba, som ligger i 800 meters højde og er omgivet af en mur af bjerge på alle sider.

Og KULTUREN er fremmedartet og overraskende. Sumatra er ca. 4 gange så stor som naboøen Java, men befolkningstallet er kun ca. en fjerdedel så stort.

Der bor ca. 40 millioner mennesker. De mest besøgte kulturområder er Batak-folkets område omkring Lake Toba og Minangkabau-folkets område på Vest-Sumatra med centrum i provinsbyen Bukittinggi. Deres huse har en helt speciel arkitektur, og deres kulturelle fortid fortaber sig i animistiske religioner og ritualer. Af de mest overraskende træk kan nævnes, at Batak-folket i dag overvejende er protestantiske kristne, især omkring Lake Toba. Det betyder, at man her finder masser af kristne kirker spredt rundt i landsbyerne - en ejendommelig oplevelse så langt væk hjemmefra! Endnu mere utrolig er det matriakalske familiemønster hos Minangkabau-folket. Tro det eller lad være, men hos Minangkabau-folket er det KVINDEN, som er familiens overhoved. Manden har ingen andre rettigheder over for sin kone end at hun er tro mod ham. Han kan f. eks. ikke bede hende om at reparere eller sy sit tøj! Familiens formue og ejendom nedarves af MODERENS gren af familien. Det er den ældste kvinde, som er familiens overhoved, og som bliver spurgt til råds i familie-anliggender. Dette er så meget mere fantastisk i betragtning af, at Minangkabau-folket er muslimer!

Befolkningen i Indonesien som helhed er i øvrigt nogle af de venligste og mest gæstfrie mennesker, jeg har mødt på mine rejser, og landet rummer et utal af livskraftige kulturer og religioner. De fleste indonesere er muslimer, men det er en mild form for Islam, som er meget forskellig fra f.eks. den, der praktiseres i de muslimske lande i Mellemøsten. Og som turist føler man sig velkommen næsten overalt på en rar og afslappet måde.




Lake Toba er verdens største kratersø - resultatet af et gigantisk vulkanudbrud for ca. 75.000 år siden. Den ligger i 800 meters højde og er i dag et af Sydøstasiens smukkeste og mest særprægede naturområder.

Dette var en meget overordnet og ufuldstændig beskrivelse af Sumatra. Jeg har besøgt Indonesien 3 gange, men mit første besøg på Sumatra fandt sted i august - september 2000 som backpacker. Vi rejste rundt i 4 uger, og vores "baser" var koncentreret om junglebyen Bukit Lawang, øen Samosir i Lake Toba, byen Bukittinggi på Vest-Sumatra og kratersøen Lake Maninjau, som ligger ca. 35 km fra Bukittinggi.

Hvis du vil se flere billeder fra Sumatra, så kig nærmere på nedenstående lille udvalg.
Og klik på billederne for større format.


1. Fra Beach Guest House ved bredden af Lake Maninjau - et utrolig hyggeligt og afslappet sted for backpackere.
2. Traditionelt Minangkabau-hus i en landsby nær Bukittinggi, Vest-Sumatra.
3. Udsigt fra nordenden af verdens største kratersø Lake Toba.



1. Den store Gunung Leuser Nationalpark er et enormt område med tropisk jungle, hvor der stadig lever elefanter og tigre, og den er desuden et af de meget få steder i verden, hvor der stadig findes vildtlevende orangutanger.
2. Kristen, protestantisk kirke i byen Ambarita på øen Samosir i Lake Toba.


Hvis du vil se se billeder fra andre dele af Indonesien, så klik på mit foto-galleri på www.ponty.dk/gallery2.htm.


Nedenstående er et uddrag af rejsebreve til venner og bekendte:

Samosir, Lake Toba, Sumatra, 31.august 2000

Samosir - øen ligger ligger midt inde i den store kratersø Lake Toba oppe I Sumatras højland. Det er et utrolig smukt, men også et meget mærkeligt sted, fordi landskabet er totalt forskelligt fra det, man normalt plejer at finde I denne del af verden. Søen er omgivet af en ring af bjerge på alle sider, og klimaet er behageligt, fordi vi befinder os I 800 meters højde. Men det er også højst mærkværdigt, at man her så langt væk hjemmefra finder små protestantiske, kristne kirker spredt ud over hele øen. I det meste af det øvrige Sumatra er befolkningen muslimer.

Vi bor på et lækkert guest-house med terrasse og sø-udsigt og regner med at blive her en uges tid. Stedet er perfekt til at slappe af. Man kan så vælge mellem at læse en god bog, gå I vandet, drikke en flaske kold, indonesisk Bintang-øl - eller f. eks. leje en cykel og køre rundt I det smukke landskab.

Samosir, Sumatra, 3. september 2000

Vi har nu boet en lille uges tid ved Lake Toba i Sumatras højland og har haft det dejligt. På vores værelse med terrasse og sø-udsigt har vi læst bøger, drukket indonesisk whisky og løst verdenssituationen. En af de mere krævende aktiviteter finder sted i morgen, for da tager vi videre mod syd til byen Bukkittingi - en bustur på ca. 13 timer gennem højlandet.

I formiddags var vi til søndagsgudstjeneste i en kristen, protestantisk kirke i en af landsbyerne. Det var en oplevelse! Kirken var stuvende fuld af velklædte indonesere, og der blev sunget som aldrig før hørt i en dansk kirke. Der var 7 - 8 forskellige grupper blandt menigheden, som på skift rejste sig op og sang flerstemmigt med hver sin dirigent, og den almindelige kirkemusik blev akkompagneret af pedal-orgel, trompeter, xylofoner og trommer! - det hele på indonesisk sprog, naturligvis!

Kirkebesøget i dag var en del af en rundtur på Samosir-øen på en lejet motorcykel. Fed fornemmelse at køre Honda i det her klima! Vi kørte næsten 90 km på veje af vekslende kvalitet. De fleste af broerne over vejene var brudt sammen og erstattet af konstruktioner af træstammer og brædder, men ellers var vejene nogenlunde.


Bukittinggi, Sumatra, 8. september 2000

Vi bor nu i bjergbyen Bukittinggi - et spændende sted i 1000 meters højde og med masser af ting at se på. Til forskel fra området ved Lake Toba, hvor de er kristne, bliver vi her vækket ved 5-tiden om morgenen af bønner fra moskeerne. Det starter blidt, men kl. 5.30 lyder det fuldstændig som om hundreder af patienter fra en galeanstalt klager sig samtidigt. Når så bønnerne er ved at ebbe ud ved 6-tiden begynder hanerne at gale!

I og for sig en stærk oplevelse, hvis man er i det rette humør!

A propos religion og kultur: I denne del af Sumatra, som bebos af Minangkabau-folket, er det KVINDEN, som er familiens overhoved. Manden har ingen andre rettigheder over for sin kone end at hun er tro mod ham. Han kan f. eks. ikke bede hende om at reparere eller sy sit tøj. Familiens formue og ejendom nedarves af MODERENS gren af familien. Det er den ældste kvinde, som er familiens overhoved, og som bliver spurgt til råds i familie-anliggender! Dette er så meget mere fantastisk i betragtning af, at Minangkabau-folket er muslimer!

I forgårs var vi på en rundtur i det smukke bjergområde i omegnen. Her overværede vi blandt andet en 'bull-fighting' i en af landsbyerne - i denne del af Sumatra betegnelsen for en kamp mellem 2 bøffeltyre, hvor der væddes om udfaldet. Der er ingen, der bliver slået ihjel, men kampen ender med, at vindertyren forfølger taberen ud af kamppladsen og gennem landsbyens gader - under stor jubel fra hundredevis af mennesker.

Vi har nu 1 uges tid tilbage i Indonesien, og den vil vi bruge til ren afslapning. I morgen tager vi ud til Lake Maninjau - en stor, smuk kratersø ca 35 km fra Bukittinggi, hvor vi regner med at bo resten af tiden. Vi forlader Indonesien den 15. september og kommer hjem den 17. efter et døgns ophold på et lækkert hotel i Bangkok i Thailand.