Klik HER for at se min anmeldelse af den nyeste bog af den norske forfatter Tomas Espedal, som handler om at gå og vandre.
Klik HER for at se flere billeder fra arrangementer med Dansk Fjeldvandrerklub.
Klik HER for at gå ind på Dansk Fjeldvandrerklubs egen hjemmeside.
Klik HER for se billeder fra Møns Klint, som er et af Danmarks smukkeste naturområder.
Klik HER for se billeder fra den nye vandresti ved Stevns Klint, som blev indviet i foråret 2005.
Dansk Fjeldvandrerklub er en hyggelig forening på ca. 200 medlemmer, som har det til fælles, at de elsker at tage på vandreture i bjerge og ødemarker. Klubben blev stiftet i 1966, og den arrangerer året rundt en masse ture og møder af forskellig slags. Man kan blandt andet læse om vores arrangementer i klubbens medlemsblad, som udkommer 6 gange om året. Fjeldvandrerklubben er en selvstændig forening og har derfor intet at gøre med f. eks. Dansk Vandrelaug.
Mange slags medlemmer
Medlemmernes interesser spænder vidt, og det er mange forskelige typer mennesker, som kommer i klubben. Vi er en god blanding af eventyrere, individualister og såkaldt "almindelige" mennesker. Nogle foretrækker de barske ture med telt til Skandinaviens fjeldområder, andre holder mere af de lettere ture, hvor man bor i hytte og slapper af efter dagens vandre –eller skitur. En del af medlemmerne er i øvrigt meget berejste og har været på vandre –eller trekkingture på eksotiske steder som f. eks. Himalaya, Grønland eller Andesbjergene. Det betyder, at man kan få gode råd i klubben næsten uanset, hvor man har planlagt at rejse hen. Fælles for os er, at der næsten ikke er nogen interesse for rekorder og sportspræstationer. Det vigtigste for os er at være tæt på naturen og de oplevelser, som følger med dét.
Ture og møder
Bortset fra juni og juli laver klubben arrangementer året rundt. Der er noget for enhver smag. Hver måned arrangeres der f. eks. en endagstur i week-enden, typisk en vandretur på 15-20 km i et smukt område på Sjælland, hvor man selv medbringer mad og drikke. Det plejer at være en rar, afslappende og social måde at tilbringe en lørdag eller søndag på.
Cirka en gang om måneden arrangeres der en hytte -eller telttur i en week-end, hvor man enten bor samme sted i to nætter eller bærer alt udstur med under turen. Den foregår typisk i et dejligt område i Sydsverige og kan nås rimelig hurtigt fra København med fælles transport eller med bus og tog. Ind imellem laver vi også kano –eller kajakture. I helligdagene omkring påske, pinse og Store Bededag laver vi næsten altid ture på 3 eller 4 dage for at udnytte den smukke forårstid.
Derudover har vi månedlige foredragsaftener, hvor medlemmerne f. eks. viser lysbilleder fra egne ture.
|
|
Hvis du vil vide mere om klubben eller evt. melde dig ind, så gå ind på klubbens egen hjemmeside på adressen www.fjeldvandrerklub.dk
|
Mange antager fejlagtigt, at mennesker, som vandrer alene, er ensomme, mens de i virkeligheden oplever en ro, eftertanke, åndelig tilfredsstillelse og livskvalitet. At vandre med andre, du ikke har følelser for, blot for ikke at være alene, er mere ensomt end at vandre for sig selv.
|
|
"Aldrig tænkte jeg så meget og levede så stærkt, aldrig erfarede jeg så meget og aldrig har jeg været så meget mig selv - hvis man kan bruge dette udtryk - som jeg var i løbet af de rejser jeg foretog alene og til fods. Der er noget ved det at gå, der stimulerer og opliver mine tanker. Når jeg opholder mig et sted, kan jeg næsten ikke tænke, kroppen må være i bevægelse for at sætte tankerne i gang. Synet af et landskab, det ene behagelige udsyn efter det andet, under åben himmel, den voldsomme appetit og det gode helbred jeg opnår ved at gå, den lette atmosfære i et værtshus, fraværet af alt det, der får mig til at føle mig uafhængig af alt, hvad det minder mig om min situation - alt dette frigør min ånd og fører til en større oprigtighed i min tænkning" .
|
Klik HER for at se flere billeder fra arrangementer med Dansk Fjeldvandrerklub.
Klik HER for at læse om en af klubbens helt specielle ture.
Klik HER for at se hovedportalen til min hjemmeside.