Jeg holder meget af at flyve. Følelsen af at blive presset tilbage i sædet og opleve hundreder af tons metal bevæge sig ud ad startbanen med vanvittig fart for bagefter at stryge op gennem skydækket under den mørkeblå himmel er for mig stadig lige fantastisk. Og selv i dag, hvor jeg efterhånden har oplevet langt over 100 starter og landinger, så bliver jeg stadig utilfreds, hvis jeg ikke får tildelt en vinduesplads.
Til gengæld hader jeg lufthavne med al den stress, de genererer. Frygten for at komme for sent til en afgang, hvor alle pengene er tabt og rejsen går i vasken, hvis man ikke kommer med sit fly. De lange, snoede køer foran check-in - skrankerne med al bagagen, der må kures hen ad gulvet, mens man venter. De paranoide sikkerhedscheck, hvor man nærmest skal stå i underbukser foran sikkerhedskontrollen før man går om bord. Her har 11. september virkelig gjort livet surt for de rejsende. Nogle lufthavne er dog værre end andre. I det følgende vil jeg beskrive en af mine mindre positive rejseoplevelser.