Billeder fra Beijing - Kinas hovedstad


Billeder fra Beijing - Kinas hovedstad

- indtryk fra et besøg i Kina i efteråret 2006

Tekst og fotos: Erik Pontoppidan
Copyright: Erik Pontoppidan


Klik HER for at læse om Danmarks eneste rejsecafé i det indre København




Fra Den Himmelske Freds Port omkring Kinas nationaldag i starten af oktober. Det var på dette sted, at Mao Zedong den 1. oktober 1949 udråbte Den Kinesiske Folkerepublik.



Ved daggry kl. 8.05 om morgenen den 28. september afgik toget fra banegården i Ulan Bator i Mongoliet, og vi startede på togrejsens sidste del mod Beijing i Kina. Det meste af dagen kørte toget gennem den mongolske ørken. Vi nåede den kinesiske grænse kl. ca. 20.30 og tilbragte flere timer her med paskontrol, toldeftersyn og sidst, men ikke mindst: Hjulene på vores togvogn blev udskiftet, fordi sporvidden i Kina er lidt bredere end i Mongoliet. Vognene blev kørt ind i en stor hal ved midnatstid og blev løftet op af nogle enorme donkrafte, mens hjulene blev stående på skinnerne. Så blev de gamle hulsæt trillet væk, og de nye blev skubbet ind under vognen, som så blev sænket igen. Togstammen blev herefter kørt ud ad den kinesiske udgang. Utroligt, men sandt! Under arbejdet var toiletterne i vognen af indlysende grunde låst af.

Toget blev ved med at rangere frem og tilbage, ud og ind af den store fabrikshal. Lidt over midnat blev jeg overmandet af træthed og kravlede op i min overkøje, hvor jeg hurtigt faldt i søvn . Vågnede ved 5-tiden, mens toget var i fuld fart gennem den mørke, kinesiske nat. Lokomotivet fløjtede uafbrudt. Fed og helt uvirkelig fornemmelse, at vi nu var i Kina! Mit første visuelle indtryk af det nye land var lysende neonreklamer med kinesiske skrifttegn i mørket udenfor togvinduet.

Daggryet afslørede et tæt befolket landskab med landsbyer, forfaldne huse, oksetrukne plove, majsmarker og smukke bjerge. Ind imellem stoppede vi i nogle store provinsbyer med rygende fabriksskorstene. Ved 13-tiden passerede toget gennem et smalt bjergpas ved Den Kinesiske Mur, og en times tid senere rullede toget ind på hovedbanegården i Beijings centrum.

Beijing er umulig at beskrive i korthed, for den er en utrolig blanding af gammelt og nyt, men den var en positiv og meget spændende oplevelse. Vores hotel lå i en af de gamle bydele, som stort set er uforandrede siden formand Mao: En labyrint af smalle gader med tæt, lav bebyggelse til boliger og små forretninger og cafeer, hvor kineserne spiser, snakker, drikker te eller spiller kort. Men det meste af Beijing er i dag store, brede boulevarder med skyskrabere og enorme trafikproblemer. Vi var flere gange forbi Den Himmelske Freds Plads, hvor vi tilfældigvis ramlede ind i årsdagen for dannelsen af Folkerepublikken Kina (1. oktober 1949). Aldrig har jeg set så mange mennesker på én gang! I byens parker dyrkede folk Tai Chi og andre legemsøvelser i stor stil, og der var masser af århundredgamle templer.




1-4: I Beijing finder man stadig rester af de gamle bydele - de såkaldte hutonger - som stort set er uforandrede siden formand Mao: En labyrint af smalle gader med tæt, lav bebyggelse til boliger og små forretninger og cafeer, hvor kineserne spiser, snakker, drikker te eller spiller kort.




1-2: Fra "Himlens Tempel" - parken - en enorm park i byens centrum. Især i morgen -og formiddagstimerne kan man her opleve kineserne dyrke morgengymnastik, dans, taichi, drageflyvning og meget andet.
3: Fra et fantastisk akrobatshow i Beijing.
4: Fra Den Kinesiske Mur. Den burde have været medregnet til et af verdens 7 vidundere, men da dette begreb blev opfundet i den europæiske oldtid, var Kina en sort plet på landkortet på vores breddegrader.




1: Selv om bilerne vinder frem med stormskridt er der stadig mange cyklister i Beijing, og der er stadig gode, brede cykelstier i byen.
2-4: Fra Den Himmelske Freds Plads omkring Kinas nationaldag i starten af oktober. Den 1. oktober 1949 udråbte Mao Zedong Den Kinesiske Folkerepublik fra toppen af Den Himmelske Freds Port i Beijing.
Det store palads på billede nr. 2 og 3 er en model af Potala-paladset i Tibet - efter min mening en smagløs magtdemonstration. Kina besatte allerede i 1953 Tibet og annekterede senere det enorme land efter at have smadret næsten alle dets klostre og undertrykt dets enestående, ældgamle kultur. Tibets daværende åndelige leder Dalai Lama måtte dengang flygte til Indien og har i mange år rejst verden rundt for at udbrede sin åndelige lære.
Billede nr. 4 er et ur i et hjørne af Den Himmelske Freds Plads, som viser antal dage, timer, minutter og sekunder, der er tilbage inden den hellige ild tændes til De Olympiske Lege i Beijing i 2008.




1: Trængsel i Den Forbudte By i dagene omkring Kinas nationaldag i starten af oktober 2006.
2-4: Fra sommerpaladset i Beijing.






Feststemning på Den Himmelske Freds Plads omkring Kinas nationaldag i starten af oktober.



Vores besøg i Beijing var afslutningen på en fantastisk togrejse i efteråret 2006 med den transsibiriske og den transmongolske jernbane fra Moskva til Kina. Jeg var sammen med en gruppe på ialt 8 personer fra De Berejstes Klub, og undervejs gjorde vi ophold flere steder: Først en uges tid på en ø midt ude i den enorme Bajkalsø i Sibirien. Andet stop var i Mongoliet, hvor vi stod af i hovedstaden Ulan Bator og kørte rundt med 4-hjulstrækkere i en uge på stepperne og i Gobi-ørkenen.

Togrejsen sluttede i Beijing, og herfra fløj de fleste i gruppen tilbage til Danmark. Men 2 af os, deriblandt mig, fortsatte sydpå med fly til Guilin i det sydlige Kina og derfra videre med båd til den dejlige by Yangshuo, cirka 80 kilometer derfra. Til allersidst stod vi endnu engang på toget, denne gang i Guilin, og kørte til Shanghai på cirka 30 timer. Her tilbragte vi 3 spændende dage inden vi steg på SAS-flyet og fløj tilbage til Danmark.


Klik HER for at læse om Guilin og Yangshuo i det sydlige Kina, som var vores næste destination.
Klik HER for at se hovedmenuen til vores fantastiske Kinarejse i efteråret 2006.

Klik HER for at se hovedportalen til mine hjemmesider.