I min lange trekking-karriere har jeg gennem årene fundet mig en lille håndfuld favoritsteder - steder, som jeg får lyst til at vende tilbage til igen og igen, fordi der stadig er bjergtoppe, dybe slugter eller fascinerende landsbyer, som jeg synes bør besøges. Steder, som bliver ved med at give én fornyet energi efter hjemkomsten på grund af de helt unikke naturoplevelser.

To af min favoritsteder er Nepal og Madeira. Et tredje er den kanariske ø La Gomera.


Alle kender de kanariske øer Gran Canaria og Tenerife. De har i cirka 40 år været rejsemål for millioner af solhungrende europæere året rundt, især i vinterhalvåret, hvor de udmærker sig ved at have et pragtfuldt klima, selv i den allermørkeste danske vinter. Men kun få kender La Gomera, selv om den er en naboø til Tenerife. Det er der flere grunde til. Den væsentligste årsag er, at øen mangler en større lufthavn, som muliggør en luftbro med industriel masseturisme. En anden årsag er, at La Gomera i det hele taget slet ikke har en infrastruktur, der kan klare turisme i større målestok.



Klik på billederne for stort format

1: Fra stranden ved byen Hermigua på La Gomeras nordside, hvor vi boede på et lille guesthouse det meste af tiden.
2: Aftenstemning ved landsbyen Lepe, nær Hermigua.
3: Udsigt over den smukt beliggende by Vallehermoso.
4: Fra toppen af Garajonay, som er La Gomeras højeste punkt (1.484 meter).


Klik på billederne for stort format

1: På vandretur i området nær landsbyen Casas del Palmar tæt på byen Hermigua på La Gomeras nordside.
2: Fra Garajonay-nationalparken i La Gomeras højland - et spændende, fredet område med tæt skov, der ligger i nogle af verdens ældste forekomster af laurbærtræer. Skoven rummer mange flotte, velmarkerede naturstier.
3-4: Byen Hermigua ligger smukt i en frugtbar dal på La Gomeras nordside og byder på mange fantastiske vandreture.


1: Overalt på La Gomera findes terrasseformede marker, og dette er en af grundene til, at mange Nepal-kendere føler sig hjemme her. Billedet her er en del af udsigten fra den smukke landevej mellem Hermigua og Vallehermoso.
2: Spaniens højeste bjerg, vulkanen Pico de Teide på Tenerife (3.716 meter) kan ses fra store dele af La Gomera.
3-4: Byen Valle Gran Rey ligger i en dal af samme navn på La Gomeras vestside og er i de senere år er blevet et af øens største turiststeder.


1: Fra landsbyen Agulo på det nordlige La Gomera.
2: Man kan godt bade på La Gomera, men der er ingen egentlige sandstrande. Billedet her er fra Playa de la Caleta, nær Hermigua, på nordsiden.
3-4: Som en ekstra oplevelse overværede vi et karneval i byen Vallehermoso, med masser af sang og musik.


De, der har besøgt turistghettoerne på det sydlige Tenerife, har sikkert set La Gomera som et tåget bjergmassiv ude på havet. Øen er arealmæssigt på størrelse med Mors, men det er også den absolut eneste lighed. Prøv at zoome ind på La Gomera med det nye Google Earth computerprogram og tag en virtuel flyvetur rundt om øen, og du vil se et fantastisk bjerglandskab med dybe kløfter - barrancoer - der skærer sig vej fra midten og ud mod havet. Topografien er oprindelig skabt af vulkanisme men er senere formet af vejr og vind. Højeste punkt er Garajonay (1.484 meter), som ligger i nationalparken af samme navn - et spændende, fredet område med tæt skov, der ligger i nogle af verdens ældste forekomster af laurbærtræer. Skoven rummer mange flotte, velmarkerede naturstier gennem et område med fugtige tåger fra de drivende skyer, men også med et skarpt og eventyrligt lys, når solen ind imellem bryder gennem skylaget.





På vandretur i området omkring byen Hermigua på det nordlige La Gomera.


Øen har mange ligheder med den portugisiske ø Madeira: Vanvittig flotte bjerglandskaber med en topografi, der umiddelbart synes at umuliggøre enhver beboelse. Men La Gomera har to væsentlige forskelle i forhold til Madeira. Den ene er manglen på de såkaldte levadaer eller vandingskanaler, som Madeira er så kendt for. Den anden er, at Madeira i de senere år har fået en infrastruktur, som kan klare den industrielle masseturisme. Hvad det sidste angår er La Gomera langt bagefter, og af samme grund er turismen på øen forholdsvis begrænset. Langt de fleste turister besøger stadig La Gomera på endagsture fra Tenerife.

Hippierne var de første turister i nyere tid, som opdagede La Gomera. I 1960-erne og 1970-erne slog de sig især ned i byen Valle Gran Rey i den smukke dal af samme navn på øens vestside. I de senere år har øen været et paradis for de lidt alternative naturelskere og vandrere, som stadig i dag kan boltre sig i et landskab, der er forbavsende upåvirket af masseturismen.

Jeg har til dato besøgt La Gomera to gange. Første gang var i nytåret 1987-88, hvor jeg fik lokket 3 af mine venner fra Dansk Fjeldvandrerklub væk fra deres foretrukne feriesteder i det nordlige Skandinavien. Vi fejrede nytårsaften i Valle Gran Rey med medbragt fyrværkeri fra Danmark og sov på stranden på bedste hippie-maner. Derudover foretog vi naturligvis flere vandreture i de pragtfulde omgivelser. Mit andet besøg på La Gomera var i februar/marts 2007. Her købte vi en flybillet til Tenerife og arrangerede resten selv. Lejede en bil 1 uge gennem Internettet, som stod parat til os i færgehavnen i San Sebastian, kørte rundt i de fantastiske landskaber og var desuden på flere dejlige vandreture. Det meste af tiden boede vi i landsbyen Hermigua på øens nordside i en lille lejlighed med fin havudsigt + udsigt til Spaniens højeste bjerg, vulkanen Pico de Teide på Tenerife (3.716 meter). Hermigua er en by på cirka 3.000 indbyggere, der ligger i en smuk og frugtbar dal og hviler i sig selv. Antallet af turister er meget begrænset, og byen er omgivet af høje bjerge med fantastiske vandremuligheder. Den sidste dag inden vi rejste tilbage til Tenerife overnattede vi i den smukt beliggende by Vallehermoso inde i øens højland. Her boede vi også meget lokalt, nemlig på et lille hotel med første parket til dagliglivet på byens lille torv. Som en ekstra oplevelse overværede vi et karneval i byen med masser af sang og musik.

Klik HER for at se hovedportalen til mine hjemmesider.