La Palma: Vulkaner, grønne landskaber og ægte kanarisk kultur

Billeder fra en af de smukkeste af De Kanariske Øer

Tekst og fotos: Erik Pontoppidan
Copyright: Erik Pontoppidan


Klik HER for at læse om Danmarks eneste rejsecafé i det indre København

Er du til Atlanterhavsøer?

Klik HER for at se min website fra Porto Santo.
Klik HER for at se min website med oplevelser og indtryk fra Gran Canaria i januar 2017.
Klik HER for at se min website med oplevelser og indtryk fra 4 af De Kapverdiske Øer i december 2014.
Klik HER for at se min website med oplevelser og indtryk fra alle de 7 kanariske øer.
Klik HER for at se min website om La Gomera.
Klik HER for at se min website om Tenerife.
Klik HER for at se min website om Azorerne.
Klik HER for at se min website om Madeira.



Udsigt fra Mirador de las Barandas nær Los Tilos.


Mange danskere undervurderer De Kanariske Øer og betragter dem kun som et sted, som er værd at besøge, hvis man har brug for sol, varme og badestrande. Intet kan være mere forkert!

Øerne er enormt forskellige og byder på meget varierende og smukke landskaber. Det er der efterhånden mange nordeuropæere, der har fundet ud af, især naturelskere og vandrere. Og oplevelserne bliver ikke ringere af, at det hele kan opleves midt i den allermørkeste danske vintertid. Det er en fedt at forlade snesjappet i Kastrup i januar eller februar for få timer senere at stige ud i en subtropisk blomsterpragt med sol, varme og oftest en meget smuk og bjergrig natur.

Jeg har besøgt alle de 7 kanariske øer, og jeg vender tilbage til øgruppen gang på gang, især til mine favorit-øer. Og La Palma er en af dem! Naturen på La Palma er storslået. Få øer i verden har så høje bjerge på et så lille areal. Hovedattraktionen er nationalparken omkring vulkanen Caldera de Taburiente, og ikke uden grund. Krateret er 800 meter dybt med en diameter på 10 kilometer, og kraterranden ligger i over 2.000 meters højde. Men derudover består øen af en mangfoldighed af fascinerende landskaber: Skove med fyrre -og laurbærtræer, bananplantager, dybe og forrevne slugter, store og små vulkaner med mørkt lavagrus, som byder på fantastiske udsigter, hvis man bestiger dem. Og til forskel fra mange turistghettoer på de andre Kanariske Øer, så er øens ”hovedstad” Santa Cruz de La Palma en rigtig by med spor af ægte kanarisk kultur. I byens centrum finder man huse med flotte træbalkoner, charmerende pladser og snoede gader.

Mit første besøg på La Palma var i nytåret 1987-88, hvor jeg fik lokket 3 af mine venner fra Dansk Fjeldvandrerklub væk fra deres foretrukne feriesteder i det nordlige Skandinavien. Vi bookede en charterrejse på 2 uger med et uspecificeret hotel på Tenerife, men vi brugte de 14 dage til vandreture på øerne La Gomera og La Palma. På La Palma lejede vi en bil, og med den som base foretog vi flere vandreture på det meste af øen.

I marts 2009 besøgte jeg La Palma for anden gang. Meget har ændret sig siden de 20 år jeg var der sidst. Øen er ikke nær så uberørt som dengang, og især turistindustrien er vokset enormt. Men sammenlignet med de forfærdelige turistghettoer på Playa de Las Americas og Los Christianos på det sydlige Tenerife, så er La Palma stadig forholdsvis uberørt og vil endnu nogle år være et alternativt rejsemål.

                                                                                                                                                         

Klik på nedenstående billeder for at forstørre dem!

1-3: La Palmas hovedstad, Havnebyen Santa Cruz de La Palma, er en rigtig by med spor af ægte kanarisk kultur. I byens centrum finder man huse med flotte træbalkoner, charmerende pladser og snoede gader.
4: I byen Santa Cruz de La Palma finder man en tro kopi i fuld målestok af det ene af Colombus' 3 skibe Santa Maria. Skibet er indrettet som søfartsmuseum.


1: Øen La Palma er et El Dorado for vandrere, og i dag er der et utal af markerede vandrestier overalt på øen.
2: Stien op til Pico de la Nieve (2.239 meter) går først gennem skov, og højere oppe møder man et åbent landskab med fantastiske udsigter. Pico de la Nieve er et af de høje punkter på det enorme krater ved nationalparken Caldera de Taburiente.
3-4: Fra vulkanområdet ved byen Fuencaliente på sydspidsen af La Palma. Her finder man noget af den nyeste vulkanisme på De Kanariske øer. Vulkanen Teneguia hvde sit seneste udbrud i 1971.


1-2: Fra bestigningen af vulkanen Birigoyo (1.808 meter).
3-4: Nationalparken omkring vulkanen Caldera de Taburiente er naturmæssigt øens hovedattraktion, og ikke uden grund. Krateret er 800 meter dybt med en diameter på 10 kilometer, og kraterranden ligger i over 2.000 meters højde.






Klik HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.
Klik HER, hvis du vil kontakte mig.