Gensyn med Madeira Gensyn med Madeira

Indtryk fra mit syvende besøg på Madeira i juni 2016



Tekst: Erik Pontoppidan
Fotos: Erik Pontoppidan og Susanne Rossing
Copyright: Erik Pontoppidan


Klik HER for at læse om Danmarks eneste rejsecafé i det indre København




En af mine favorit-vandreture starter i Ribeiro Frio, og de første 8 kilometer går man langs Levada do Furado, der slynger sig som en højdekurve gennem tæt skov med nedhængende laver og spektakulære udsigter til de meget dramatiske bjerge.


Måske er det min gamle kærlighed til Nepal, som har fået mig til at vende tilbage til Madeira gang på gang. Begge steder har nemlig mange fælles træk: De meget dramatiske bjerge, terrassemarker og beboelser på helt utilgængelige steder og en lokal kultur, som stadig lever trods den massive turisme. Og sidst, men allervigtigst: Øen byder på helt fantastiske vandreoplevelser.

Hver gang jeg har besøgt Madeira er jeg altid kommet hjem med et stort mentalt overskud, og min fascination af Madeiras levadaer (et helt fantastisk system af vandingskanaler, som er bygget gennem århundreder) kan ikke udtrykkes bedre end af forfatterne til vandreguiden 'Landscapes of Madeira':


"Our love affair with Madeira really came into blossom with our 'discovery' of the levadas. They never cease to fascinate or inspire us. No matter how tired we may be, to walk beside a levada always refreshes our spirits and brings the bounce back into our steps''.

Det er vores første vandredag på Madeira. Lokalbussen slæber sig langsomt op Fra Funchal med rasende motor i lavt gear. Udsigten bliver mere og mere storslået. Efter Monte forsvinder bebyggelsen, og vi kører op i de duftende eucalyptusskove, hvor solen rammer skovbunden i glimt gennem de drivende skyer. Da vi har passeret Poiso-passet i ca. 1.400 meters højde går det nedad i skarpe hårnålesving, og efter en lille times tid fra Funchal når vi Ribeiro Frio, som er startstedet for dagens vandretur på 11 kilometer ned til Portela på øens nordside.




Fra starten af en af mine favorit-vandreture på 11 kilometer, som begynder i Ribeiro Frio.


Det er mit syvende besøg på Madeira, denne gang i juni 2016, men Susanne har aldrig været her før, så det bliver naturligvis med mig som guide. Og dagens vandring er en af mine favoritter, som jeg har gået mange gange siden mit første besøg på øen i 1978: 8 kilometer langs Levada do Furado, der slynger sig som en højdekurve gennem tæt skov med nedhængende laver og spektakulære udsigter til de meget dramatiske bjerge. De sidste 3 kilometer går man langs Levada da Portela, som har en helt anden personlighed. Her frembringer det strømmende vand en skinger, brusende lyd, fordi kanalen skråner kraftigt ned mod Atlanterhavet.

Denne gang var vi kun på Madeira 1 uge, med separat fly (gennem Spies), og vi boede på et af mine favorithoteller, vi selv havde booket hjemmefra. Det var det trestjernede hotel Monte Carlo, som ligger i centrum af Funchal cirka 100 meter over byen. Det er ikke egnet for gangbesværede, for hver gang man skal hjem fra byen, skal de 100 højdemeter overvindes til fods. Belønningen er en formidabel udsigt over Funchal, bjergene og havet fra vores private altan eller fra hotellets dejlige fælles terrasse.




Fra Eiro de Serrado kan man vandre 3 kilometer ad en sti ned til landsbyen Curral das Freiras i Nonnernes Dal, som ligger i et af Madeiras mest dramatiske bjergområder.


Jeg har været og gået næsten overalt på øen, men denne gang nåede vi kun at besøge en mindre del af den. En af de andre dage tog vi den lokale bus til et af Madeiras mest dramatiske bjergområder i Nonnernes Dal og vandrede de sidste 3 kilometer ned til landsbyen Curral das Freiras. Det var først i 1959, at der blev bygget en moderne vej op til landsbyen, og før den tid blev den lokale post til denne landsby transporteret på ryggen af en kvinde ad en smal vandresti. Og når man står inde i Curral forstår man godt, at stedet har været utrolig svært at nå frem til. Navnet hentyder til, at det var her, nonnerne fra Santa Clara-klosteret i Funchal flygtede til for at undgå piraternes overfald i 1566. Stedet var dengang så ufremkommeligt, at det aldrig blev fundet af sørøverne.

En anden af dagene tog vi den lokale bus til Santana på nordkysten og gik cirka 8 kilometer mellem marker og landsbyer og langs levadaer. Vejret var meget forskelligt i Funchal og i Santana. Efter Poiso-passet i ca. 1.400 meters højde var det overskyet og køligere, da vi kørte ned til Santana på nordsiden, men det var perfekt vejr at vandre i. Turen sluttede ved kirken i Santana, hvor jeg fordrev ventetiden på bussen med Madeiravin på den lokale bar.

Og så fik jeg selv en ny og dejlig oplevelse, takket være Susanne. En af aftnerne var vi til en madeiransk mandolinkoncert i Funchal. En dejlig og overraskende oplevelse med cirka 25 unge musikanter og nogle særdeles veloplagte dirigenter. Som inkarneret vandrefreak var det forfriskende også at få noget uventet kultur med på rejsen!




En af aftnerne var vi til en madeiransk mandolinkoncert i Funchal. En dejlig og overraskende oplevelse med cirka 25 unge musikanter og nogle særdeles veloplagte dirigenter. Som inkarneret vandrefreak var det forfriskende også at få noget uventet kultur med på rejsen!



Klik på nedenstående billeder for at forstørre dem og få at vide, hvad de forestiller!



Er du til øer?

Klik HER for at se min website om La Gomera.
Klik HER for at se min website om La Palma.
Klik HER for at se min website om Tenerife.
Klik HER for at se min website om Azorerne.
Klik HER for at se en anden af mine websites om Madeira.


Klik HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.
Klik HER, hvis du vil kontakte mig.