40-erne og især 50-erne er "in" for tiden. Matador, Krøniken, Edderkoppen, Elvis-kulten og meget mere. Ikke så langt, jeg kan huske tilbage, har der været en så stor interesse for dette årti. Hvis man i dag er gammel nok til at have oplevet 50-erne, er det ikke ualmindeligt at blive ringet op af skoleelever, som gerne vil interviewe én med henblik på en opgave.

Fedt nok. Men hvorfor nu det?

Et meget kort svar kunne være, at danskerne har behov for en identitet, en fornemmelse af at høre til et sted, et behov for at kende til deres oprindelse, til at føle, at der er noget, som er umiskendeligt dansk i vores multikulturelle samfund. Bevidstheden om, at livet og virkeligheden i 50-erne er så langt fra vores tid, at det kan sammenlignes med en rejse ud til en fremmed galakse samtidig med, at denne tidsepoke rummer et ocean af rødder, som kan føres direkte op til nutiden.

Tredje klasse på Fuglevangsvejens Skole (nu Skolen på Bülowsvej), 1957. Klasselæreren på billedet hedder Karsten Krag Rasmussen. Foto: Nørs Foto.

Udover den store interesse hos de yngre generationer binder 50-erne "de store årgange" sammen i kraft af deres fælles fortid, og det betyder utrolig meget for dem. Det svarer lidt til, at hvis man i dag har været ude på en eventyrlig rejse alene, så har man efter hjemkomsten et naturligt behov for at dele sine oplevelser med nogen, som har været de samme steder.

Mange af dem, der har oplevet 40-erne og 50-erne, oplever umiddelbart fortiden som lys og lykkelig. Det har den givetvis også været for en hel del, men for mange af dem, der synes, at alt var bedre i gamle dage, spiller deres hjerne dem et puds. Vi er nemlig heldigvis fænomenalt gode til at fortrænge ubehagelige oplevelser og primært huske vores lykkelige stunder. Og gudskelov for det. Ellers ville tilværelsen for mange være uudholdelig. Dertil kommer, at fascinationen af fortiden ofte bunder i, at det, man i virkeligheden er fokuseret på, er sin ungdom, hvor man havde hele livet for sig, og hvor alle muligheder var åbne.

g

Når jeg ser tilbage på 1950-ere, så er jeg dybt fascineret over, at der på så forholdsvis kort tid kan ske så store ændringer i samfundet. Set i historisk perspektiv er 50-60 år jo ingenting, men man kan undre sig over, at det er det samme land, man levede i dengang. Om jeg længes tilbage? Nej, aldrig i livet! 50-erne var en tid fyldt med småborgerlighed, bornerthed, autoritetstro, snobberi, klasseforskelle og rigtig meget ægte fattigdom. Børneopdragelse i moderne forstand eksisterede ikke, eller sagt på en anden måde: Det eneste mål for vores opdragelse var, at vi som børn kunne leve op til de voksnes forventninger. Hænderne op af lommerne, sig nu pænt goddag! Bevares, nogle børn fra især mere bevidste og veluddannede familier har sikkert fået en sund og tænksom opdragelse, men det hørte til undtagelserne. Men man behøver hverken at være sociolog eller professor for at forstå, at 50-erne var det ideelle rekrutteringsgrundlag for oprøret fra 68-generationen!

Alligevel er jeg selv dybt fascineret af 50-erne som tidsepoke på baggrund af vores egen tid, først og fremmest fordi jeg er født i 1947 og derfor selv har oplevet dem. Jeg kan også falde i staver over en gammel Morten Korch-film, fordi den skubber til noget inden i mig. Som barn boede jeg i lange perioder på Vestmøn, og når jeg tænker tilbage på min barndom, så lignede livet på bondegårdene i høj grad det, man ser på filmene. Hestetrukne høstmaskiner, duften af nyhøstet korn, roehøsten i efterårsferien, malkning af køerne, gennemsigtige mælkeflasker af glas, gamle Ford-biler og meget andet. Jeg har set det hele selv. Og når skuespillerne i de gamle film ofte taler, som kun dronning Margrethe eller prins Joachim gør det i dag, så finder jeg det ikke unaturligt. For sådan talte man faktisk dengang i middelklassen. Det talte sprog - for slet ikke at tale om det skrevne - var konventionelt i en grad, som er svært at forestille sig i dag. Læs f.eks. nogle artikler i Dansk Husmoderleksikon fra 1948. Kvaliteten er høj, men sprogtonen og stilen er i dag mindst lige så interessant som indholdet. Men bortset fra det, så tror jeg, at alle mennesker har en bevidsthed om deres eget barndomsland, som bundfælder sig og følger dem gennem hele livet som en fast referenceramme i deres liv.

Min lillebror er tredve år min far er cirka atten min mormor står i kravlegård men ligger ned om natten Mit barnebarn på enogfirs går nu i første klasse så hendes fjorten oldebørn dem må min onkel passe Det kniber lidt fordi han nu er død og faret hen men sommetider får han fri så han kan gå igen Uddrag af digtet "Slægten" af Benny Andersen. Kilde: Benny Andersen: Spredte digte. Borgen, 2005.

Vore nærmeste døde står os stadig nær følger os overalt følger levende med i alt hvad vi foretager os Kun i livsvigtige anliggender spørger vi dem til råds får straks fremadrettede svar tilbage ingen af dem er dødbidere Uden vore kæreste døde ville vi næppe ha mødt hinanden Uden vore kæreste døde ville vort liv stå halvtomt hele året Uddrag af digtet "Vore nærmeste døde" af Benny Andersen. Kilde: Benny Andersen: Spredte digte. Borgen, 2005.

Kim Larsen

Kim Larsen har også oplevet 50-erne, og han er også nostalgiker og romantiker. På en god måde. Men han er mere end det. Jeg er en stor beundrer af hans musik, og jeg synes han er en stor kunstner. Han var en af de første, som kunne skrive og synge originale sangtekster på dansk i en tid, hvor al musik skulle synges på engelsk for at slå igennem. Han har nu været aktiv i cirka 30 år og har lavet musik, der er blevet en del af den danske folkesjæl. Lige fra elementære kærlighedssange, som går lige ind i hjertet, til dybt originale tekster, som er blevet klassikere. En af mine yndlingssange er "Jutlandia", som er enestående i sin genre. Hvem kunne i sin vildeste fantasi drømme om, at en sang om et gammelt hospitalsskib fra Koreakrigen i 50-erne skulle gå hen og blive et megahit?

Klaus Rifbjerg

Vi er mange i den klub. Et anden af medlemmerne er Klaus Rifbjerg. Den store kulturradikaler. Til tider ulidelig i sin selvcentrerede opfattelse af tingenes tilstand, men ikke til at komme uden om som forfatter. Her tænker jeg naturligvis på hans mange romaner og noveller, som tager udgangspunkt i 50-erne. Hvis man selv har levet i den tid, kan man umuligt undgå at blive fanget ind i hans univers af lugte, lyde, stemninger, hændelser, kultur, med mere fra den svundne tid. Det er mesterligt skrevet på en måde, som går ind under huden på de fleste med et minimum af følsomhed.

Et par gamle 50-erbilleder af den slags, som findes i titusindvis i gamle familielbum. Selv om sådanne billeder oftest er meget personlige, fortæller de alligevel utrolig meget om den tidsepoke, de stammer fra.

1. Sommermorgen-idyl ved den gamle toldvagtmesterbolig i Hårbølle på Vestmøn.
2. Fra Mortensens gård i Hårbølle på Vestmøn.
3. Frikvarter på Fuglevangsvejens Skole (nu Skolen på Bülowsvej) på Frederiksberg.

Klik på billederne for lidt flere detaljer.

Min stolte morfar med sin første, splinternye bil ved Hårbølle på det vestlige Møn i starten af 50-erne.

Hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål til mig, så KLIK HER!