"Hun er på godt og ondt at ligne ved en bordbombe, og hvis man lader sådan en futte af i en mødding, vil man uvægerligt få lort i hovedet"

Uddrag af Marie Tetzlaffs anmeldelse af Louise Freverts selvbiografi "Grib chancen" om blandt andet hendes tid i Dansk Folkeparti.
Kilde: Politikens bogtillæg lørdag den 12. maj 2007.

Rifbjerg: Det er vist oven i købet Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti, der har lavet en hitliste over tre personer i danmarkshistorien, som har skadet nationen mest. Den første er (kritikeren) Georg Brandes, den anden er Poul Henningsen, og den tredje er undertegnede.
Larsen: Så er du da i godt selskab!
Rifbjerg: Jeg bukker meget dybt og siger: Tusind tak ...
Larsen: Det må du da være beæret over!
Rifbjerg: Det er den største kompliment, jeg har fået i mange år. Det, jeg mener, er, at når det dogmatiske i kristendommen også bruges i politisk, national sammenhæng ...
Larsen: Så er det forfærdeligt!
Rifbjerg: ... Så står jeg af!
Larsen: Det er forfærdeligt! Det er forfærdeligt!

Uddrag af samtalebogen mellem forfatteren Klaus Rifbjerg og sangeren Kim Larsen   "Så mange var ordene. Larsen, Rifbjerg og den danske sang", side 71-72. Af Thomas Thurah. Gyldendal, 2006.

Et ungt par var lige blevet gift, og efter brylluppet på deres hotelværelse var de ved at klæde sig af for at komme i seng. Manden, der var stor og kraftig, smed bukserne hen til bruden og sagde:

- Her, tag dem på.

Hun tog dem på, og livvidden var dobbelt så stor som hendes, så de faldt ned.

-Jeg kan ikke have dine bukser på sagde hun. - Det er nemlig rigtigt sagde manden, husk på, at for eftertiden er der mig, der har bukserne på her i familien.

Derpå smed hun sine trusser hen til ham og sagde:

- Prøv så at tage dem på. Manden prøvede, men kunne ikke få dem længere end til knæene.

- Pokkers, jeg kan ikke komme i dine trusser.

- Det er nemlig rigtigt, sagde hun, og sådan vil det være indtil du har ændret din opfattelse.

Kilde: Arbejdskolleger

Jeg synes, at livet burde leves baglæns!

Man skulle starte med at dø og få det overstået. Så vågner man op på et plejehjem og får det bedre for hver dag. Man bliver så smidt ud fordi man er for rask til at være der, hvorefter man kan gå ned og hæve sin pension.

På sin første arbejdsdag får man et guldur. Så arbejder man i 40 år indtil man er ung nok til at man kan nyde at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Man drikker, fester og har sex og forbereder sig på at tage en uddannelse.

Så er man i folkeskolen, bliver et barn igen, leger, har ingen forpligtelser – indtil man igen er en baby.

De sidste 9 måneder tilbringes flydende rundt i fredfyldt luksus. Der er centralvarme, roomservice med mere – og til allersidst forlader man denne verden i en orgasme!

Kilde: Privat Blog

En dag rejste hun væk, ingen spurgte hvorhen
hun forsvandt i en bil på gule plader
Det er nok det nærmeste vi kommer på zen
i min barndomsbys snorlige gader

Fra sangen "Sporløs" fra CD-en "De første kærester på månen",
TV2, november 2005. Tekst og Musik: Steffen Brandt.